tirsdag den 6. januar 2009

Lunken lyrisk dag

Havde endnu en hård nyser af en tirsdag i går. Dvs. en af den slags, hvor jeg møder på arbejde kl. 5 om morgenen, arbejder til 12:30, rykker omgående videre til Bureauet, har barvagt fra 16-20 og hænger ud i et par ekstra timer for at se poetisk tirsdag. Udmarvende, men indsatsen værd. Bare for at støtte stedet.

Arrangementet var der nu ikke så meget ved i går. De forudsigelige succeser var exner og Louise Kristensen - førstnævnte læste primært nye prosatekster op, mens sidstnævnte leverede en cut up-version af net-samlingen Den Spaltede Rose, som jeg venter mig meget af. Ellers var niveauet i det hjørne, hvor jeg mindre blev begejstret end simpelthen vurderede hvad, jeg havde lyst til at klappe af, og hvad, jeg ikke havde. Bedst var Martin Dan, men tidligere på dagen hørte jeg langt federe ting fra hans hånd end dem, han endte med at læse op. Et par af de andre forsøgte primært at hive sig igennem på politisk poesi, men Lorca'er var de desværre langt fra. Og så er det altså, at mine hænder forbliver i skødet. Mange ville nok have bifaldet automatisk, men i min bog bør den slags ikke blive en vane. Det er noget, man skal fortjene.

Ingen kommentarer: