mandag den 5. januar 2009

Selvkritisk refleksion

Jeg er ikke typen, der hører til. Stort set hver gang, jeg tror, jeg gør det, er jeg allerede i færd med at spytte ud eller blive spyttet ud. Er det et spørgsmål om en type stamina, jeg ikke har? Om en menneskelig entydighed, der ikke engang interesserer mig? Om en ditto blufærdighed, der afviser snart sagt ethvert fænomen, som forsøger at absorbere mig i sig? Om en frygt for at blive defineret? Om en ukritisk dedikation, der slår mig som lettere tåbelig? Og hvorfor pisser det mig af, at det er sådan, når jeg åbenbart ikke ønsker det alligevel? Hvor absurd er det?

Når det kommer til kærlighed, venskab og familie er jeg jo i hvert fald ikke bange for at tilhøre. Men det er vel også noget andet - et andet begreb...

Ingen kommentarer: