søndag den 18. januar 2009

Control


Video-marathonen fortsatte i går, hvor jeg for første gang så de to store filmatiseringer af Joy Division/Factory Records-legenderne, Michael Winterbottoms 24 Hour Party People og Anton Corbijns Control, lige efter hinanden. Og hold kæft, hvor var de to film forskellige. Ikke mindst de to skuespillere, der spillede Ian Curtis. Sean Harris overspillede lige så meget, som Sam Riley ramte plet. Og Curtis' selvmord virkede lige så umotiveret i Winterbottoms udgave, som det virkede tragisk begrundet i Corbijns. Men dybest set er 24 Hour Party People jo en komedie, hvor Control er en tragedie, og det er i det lys, man skal anskue filmene. Og i førstnævnte skal Steve Coogan have ros for at spille en tilpas oppustet, antihelte-agtig og ufrivilligt (?) morsom Tony Wilson, ligesom Danny Cunningham rammer Shaun Ryders blanding af det udkørte, det lettere ondsindede, det fladpandede, det henkastet geniale og det tragikomiske perfekt. Så meget sagt er og bliver Control nu den bedste film af de to - æstetisk gennemarbejdet, narrativt konsekvent og fyldt med trainspotter-guf som den er. 24 Hour Party People forsøger simpelthen at fortælle for stor og kompleks en historie på for kort tid...

Meanwhile: Helene tager hjem til Odense i morgen. Snøft. Bør virkelig ikke leve på afstand af hende længere...

Ingen kommentarer: