søndag den 28. december 2008

Festen for de levende og de døde - del 1


Nå, men det var det der varslede sammendrag, jeg kom fra...

Efter at være vel ankommet til Silkeborg, hvor jeg som sædvanligvis havde base hos mit mødrene ophav, tog jeg juleaftensdag ud til min far og hans kone, Aase, der bor i et nedlagt landbrug ved Pederstrup udenfor Kjellerup. Der var gået en rum tid siden sidst, så de gensidige opdateringer var mange. Fandt f.eks. ud af, at min far og hans søskende for nylig havde tømt deres fælles barndomshjem i Voel og opsagt lejemålet - min farfar er jo flyttet på plejehjem i Fårvang, og eftersom han lider af fremskridende senildemens kunne han ikke selv varetage de ting. Måske godt det samme, for hvordan siger man farvel til et sted, der har været størstedelen af éns verden siden 1938? Hvordan ville han have reageret, hvis hovedet var klart?

Nå, men i den forbindelse var der én ting - og kun én - jeg gerne ville have lagt billet ind på: Min farmors (se billede), Esthers, eksemplar af Selma Lagerlöfs Niels Holgersens Forunderlige Rejse med illustrationer af brilliante Louis Moe. Fra min farbrors barndom og fremefter havde hun læst højt for hvert nyt barn i familien af den bog, og hun kom vist igennem den en 4-5 gange med mig. På den måde lagde hun - og måske mere end nogen anden - fundamentet for min senere litterære interesse, for hold kæft, hvor var den bog et sus af fantasi og fjerne horisonter... Selv i dag fantastisk børnelitteratur!

Nå, der var jo så mange andre, der kunne have lagt billet ind på den bog med rette, så da det fromme ønske undslap mine læber, troede jeg ikke seriøst, at der var bid... Men det var der så. Min far havde godt nok mest langet den til sig pga. læderindbindingen, som min farmor selv havde lavet, men han havde den altså - og jeg måtte også gerne få den.

Damn, det var stort! Fik også andre gode gaver fra den kant senere på aftenen, skal det siges, men intet - intet - kunne erstatte eller overgå den bog, der for mig samtidig symboliserer hele nærheden mellem min farmor og jeg. Hun fik mange, mange tanker gennem resten af dagen.

Sidst, jeg så hende - kort før julen i 2003 - var hun en forskræmt lille pige i en gammel kones krop, der knapt nok evnede at sige ordentligt farvel af angst for den kræftbehandling (læs: lindring), hun senere samme dag skulle indlægges til på Silkeborg Sygehus (hendes mor døde af samme sygdom i 1930, så hun vidste, hvad hun gik ind til...). Men den farmor, jeg i mit stille sind ønskede glædelig jul nu fem år senere, var hende i sine velmagtsdage...

Senere - efter juletræspyntningen og Disneys juleshow hjemme hos min mor - kom jeg forbi den nu tomme gård ude i Voel. Den lignede umiddelbart sig selv... Men sært at tænke på, at dens beboere nu permanent (jo, også i en vis forstand for min farfars vedkommende) er flyttet ind i mit hjerte i stedet... Men der skal de nu også nok få det godt.... Og endnu mere sært at tænke på, at jeg ingen som helst tilknytning har længere til den by, jeg voksede op i. Nu er der kun en grav at komme efter...

Ingen kommentarer: