mandag den 22. december 2008

Det værste og det bedste


Når det nok ikke senere, så måske er det nu, jeg skal lave min liste over årets bedste og værste ting og sager… Det mest forudsigelige først...

Årets tre bedste albums

Portishead: Third
The Residents: Present the Bunny Boy
Patti Smith/Kevin Shields: The Coral Sea

Årets tre bedste læseoplevelser (ikke aktuelle – så meget guld kommer der heller ikke!)

Leopold von Sacher-Masoch: Venus i Pels
Sophus Claussen: Jord og Sjæl
Aleister Crowley: Magick in Theory and Practice

(Strengt taget er der udelukkende tale om genlæsninger, men måske fattede jeg i realiteten alle tre bøger for første gang, og det blev de ikke dårligere af!)

Burde dog også tilføje (og her er der tale om helt friske oplevelser):

Jacques Prévert: Al Slags Vejr
Suzanne Brøgger: Creme Fraiche
poul g. exner: Vildfarelsen

Værste politiske begivenhed:

At der stadigvæk reelt ikke er gjort en skid ved den globale opvarmning. Sig mig: ØNSKER vi at gå under og tage kloden med os???
At VKO er ved magten endnu.
At Helle you-know-who stadigvæk hverken repræsenterer et værdigt alternativ eller har åndsnærværelse nok til at lade fanen gå videre til Filly Sfandal.

Bedste politiske begivenhed:

OBAMA! Han er ikke hævet over enhver kritik, men…
Hm, og det var vist det…

Værste påfund:

Sandhedens Time. Når tv bliver ondt for at være det.
Vild med dans. Nu med lalleglad statsministerfrue.
Clogs. De ligner altså lort.
Bobler: Bloggeren som orakel og talerør for tidsånden. Gu' er vi ej. Og vi er alt, alt for mange. Men så igen: Hvem er den første til at hive stikket ud og erklære sig irrelevant?

Bedste påfund:

Finanskrisen. Jeg er ked af at sige det, men vi har fandeme godt af noget modgang! Før var solidariteten mellem mennesker til at lukke op og skide i – nu er der måske en smule lys forude…

Måske er jeg lidt besk her, for jeg øjner ikke andet. Dog skal Kim Larsens kampagne mod antiryger-mentaliteten have en opmuntrende kommentar med på vejen. Bare en skam, at den endte med at blive så hjernelamt intolerant og småfascistoid som selve antiryger-hetzen… ”Nej, vi tænder skam vores smøger, hvor det passer os!” Foran astmatikere, lungekræft-patienter, småbørn og folk, der på en venlig måde siger fra? Nej, vel? Nuancer efterlyses! Og ikke blot i den debat, men alle steder…

Største personlige oplevelse:

Rykningen til København. Alle bør genopfinde sig selv fra tid til anden.

Værste personlige oplevelse:

Min farfars (se foto) blodprop i hjernen. Jeg elsker den mand og den gammeldags varme og hæderlighed, han står for, og nu er han der knapt nok mere...

Årets sted:

Det Poetiske Bureau. Kan kun takke for alle de gode oplevelser og fine bekendtskaber, jeg har gjort der på meget kort tid.

Ingen kommentarer: