mandag den 17. november 2008

Hilmer da capo

Har skrevet nekrolog over Hilmer til Geiger. Og kan se, at jeg ikke er den eneste, der har været ved at kløjs i nyheden. Overalt på blogspace, på Facebook og MySpace dukker nekrologer og sørgmodige meldinger op i hobetal. Men for fanden, hvor var han også den magiske ingrediens i mange numre, der har fulgt mig op igennem mit liv... "Elsker Dig For Evigt" var f.eks. soundtracket til min første ulykkelige forelskelse, og jeg kan stadigvæk tude som et lille barn, når jeg hører de der første, rislende guitartoner... Og hvad angår Love Shops "Alle Har En Drøm at Befri" og den der forbandet længselsfulde strengeleg, han lagde ind over der... Havde måske aldrig fået løsrevet mig fra Aalborg og den fastkørte situation, jeg sad i deroppe, hvis den sang ikke havde tændt en gnist, der efterhånden blev til et bål... Selvom: Hvad kom først? Hønen eller ægget?

Men den slags skriver man jo ikke i en nekrolog, selvom det måske netop er det, man burde...

Nå, men the show must go on. Og om ikke andet er jeg blevet mindet om, at det er ret klogt at holde ekstra godt øje med taxachauffører i nattetimerne...

Og nu skal jeg så have digte til i morgen kradset ned i min "oplæsnings-kinablok". To sæt bliver det til.

2 kommentarer:

Jens Keis Kristensen sagde ...

Det var en god nekorlog, Steffen. Erik Jensen har skrevet en rigtig fin en på politiken.dk

Steffen Baunbæk Pedersen sagde ...

Ja, ok, der får jeg baghjul. Men don't quote me on that...