fredag den 31. oktober 2008

Splatman

Var efter arbejde nede for at passe katte for Melanie - en løbende opgave over de næste tre dage. En fornøjelse - det er en både kælen og skæg flok, hvoraf den ene, Spot, har for vane at sætte sig på plads på ens ryg, så snart man bøjer sig ned.

Men ellers skal der ikke ske så meget i dag. Føler mig totalt udmattet - ikke kun pga. den obligatoriske søvnmangel, men også de stærke energier, der ligger i luften i disse dage. Havde jeg fuldt overblik over mit horoskop, ville jeg vædde på, at der var indtruffet en eller anden vild astrologisk begivenhed i løbet af ugen... Der er så meget, som pludselig synes åbent og uvist. I morgen skal jeg dog ud. Har ikke bestemt mig for, om jeg tager på Bureauet, eller om jeg evt. skal smutte på Lygten (Nørrebro) for at høre Havens Fugle spille frenetisk free jazz. Men det fínder jeg vel ud af.

torsdag den 30. oktober 2008

Liv og død

Har haft det underligste døgn... Der var noget i lejligheden i nat. Vågnede ved en tilstedeværelse, og radioen, der kørte på P1, som jeg plejer at falde i søvn til, skejede totalt ud. Tror, der var et specifikt budskab i det, men det lyder vanvittigt nok, som det er, uden at jeg behøver at specificere.

I går fik jeg at vide, at en person i min perifere omgangskreds har begået selvmord. Kendte ham ikke - havde kun mødt ham en enkelt gang i forbifarten - men det har konsekvenser tættere på. Nu er der f.eks. en datter, som aldrig kommer til at kende sin far ordentligt, og som med garanti senere i livet kommer til at stå tilbage med flere ubehagelige spørgsmål.

Hamrer nærmest mig selv i hovedet med teenage-årenes dødsromantik... Drømmene om at følge Ian Curtis. Den måde, jeg til tider tog mine omgivelser som gidsler på, fordi jeg dybest set ville maksimere mit liv ved at give det kontrast... Seriøst: Den næste i nærheden af mig, der lufter den slags, får en skideballe af den anden verden! Der er ikke noget at være romantisk omkring. Det er bare et ophør.

Ikke ud over romantikken, selvfølgelig. Var på date for anden gang i Rødovre. Med den samme som sidst. Meget vand var løbet i åen siden da, men netop derfor mødte vi hinanden på et andet grundlag. Den pågældende bliver en vigtig del af mit liv - ingen tvivl om det. Men på hvilken måde er det af gode grunde op til hende at bestemme - som så mange andre har hun noget i bagagen. Selv har jeg et sug i maven.

onsdag den 29. oktober 2008

Bryter Layter

Aftenens plan er udsat på ubestemt tid. Tina har kvalme og er ikke kæk på at lege kustode. Er så godt nok blevet inviteret til et andet arrangement i aften, men synes ikke rigtigt, at jeg er i stødet.

Ifølge Facebook er dagens tarotkort The Devil. I morgen er det The Lovers. For i dag har det vel passet meget godt. Håber på, at mønstret passer torsdag med...

Checkede tv-programmet for første gang i månedsvis. Stadigvæk mestendels serier, quizzer og livsstilsprogrammer! Polerne smelter i rekordfart, gaderne bugner af hjemløse og verdensøkonomien er ude i den værste krise siden krakket i Wall Street. Hr. og Fru Danmark? De sidder stadig i sofaen med cola og kringle, mens de jubler over den seneste stand up-nar, der er gået mainstream. Tja, der er dage, hvor jeg ikke er et hak bedre selv... Men hold kæft, hvor fortjener skuden egentlig at gå ned!

tirsdag den 28. oktober 2008

Ablablabla

Der er ikke sket et hak i dag. Men i morgen aften skal jeg på Arken, hvor Tina, som arbejder der, har lovet at give en privat rundvisning på stedet, når Lars Bukdahl (Satan, begone!!!) er færdig med at udrede sig om surrealismen. Skal nok blive hyl, for nu at genoptage et alt for overset retroslang-udtryk fra 80'erne.

mandag den 27. oktober 2008

Held i uheld


Fik ikke skrevet i går, men det kunne nu også nærmest være det samme. Går stadigvæk rundt i den her underlige mavesure tilstand.

Og så er min cd-afspiller blevet ubrugelig - den er begyndt at lave umotiverede og hyppige ophold i musikken. Men ok, så har jeg da genopdaget Cabaret Voltaires geniale vinyl-petitesse Eight Crespule Tracks (1988), der opsamler numre fra den periode i 1981-1982, hvor de stod lige i skellet mellem den rå og abrupte, båndoptager-dominerede collagepunk/industrial, de kom frem med, og den bevidst haltende, hoppende industri-funk, der kendetegnede deres næste fase. Ind imellem lå der så den her håndfuld messende, hypnotiserende numre, der stadig var kendetegnet af båndsløjfer, ustemte instrumenter og skarpe brudflader, men var helt forbandet funky! "Gut Level" og "Fool's Game" kværner bare derudad i kaleidoskopiske grooves, hvor små detaljer konstant skifter rundt og bidrager til den hypnotiserende virknings opretholdelse. "Theme From Shaft" kan bedst betegnes som et spøgelsesagtigt cut-up af Isaac Hayes' originalspor, mens "Yashar" ruller sig ud som et mellemøstligt mareridt komplet med rullende trommer og skingre effekter. Det mest funky - i ordets oprindelige, ikke specielt høviske betydning - spor på albummet overhovedet er dog "Sluggin' Fer Jesus Pt. 1". Den latin-inspirerede rytme er som skabt til det der, du ve', og selve nummerets opbygning slår mig først nu som direkte genial! Jeg mener: Hvordan tager man en ustemt violin, en billig, ikke væsentligt mere vellydende elguitar, en distortion-pedal og et par Revox-båndoptagere og kommer op med noget, der ikke blot swinger og er forbandet nasty, men holder én klistret til højttaleren i fascination i over seks minutter, selvom der basalt set bare klippes rundt mellem de samme syv-otte elementer hele tiden? Åh ja, og så minder nummeret reelt ikke engang om noget som helst andet, jeg har hørt - knapt nok resten af Cabaret Voltaires produktion...

Hm, og så er det, jeg tænker på hvor mange af de plader, jeg har stående på reolen, jeg rent faktisk har hørt... Dvs. ikke bare pløjet igennem, mens jeg ventede på at få nye hentet hjem, men rent faktisk lyttet til bunds. Eight Crespule Tracks troede jeg f.eks., at jeg var færdig med, men...

lørdag den 25. oktober 2008

Sort lørdag


Har været helt nede i kulkælderen i dag. Selvfølgelig er det kærligheden, der volder problemer igen. Det er det eneste, der endnu kan gøre mig deprim i en kosmisk skala. Problemet? Tja, at dem, jeg kan få, er nogle andre typer end dem, jeg vil have... Og at såvel engangsknaldet som forholdet synes mig lige anløbent for tiden - det ene tomt og overfladisk, det andet på ækleste vis besidderisk og, med alderen, gennemstrømmet af minimumskrav, mistillid og paranoia. Hvilket er særdeles problematisk når det eneste, der gør min verden smuk, lige netop er kærligheden. Er derfor pænt ude at sejle, og det værste er, at der er en skidesød person, som snart kommer i klemme...

Men var da et smut i Møllegades Boghandel for at se Kristian Bang Foss og Maja Lucas læse op. Et dejlig, uhøjtideligt arrangement, hvor man sad på gulvet, mens forfatterne spredte deres gyldne gloser uden mikrofon i den ene ende af lokalet. Foss var underholdende og let samfundskritisk med en sund sans for det bizarre - altid et hit i min verden - men alligevel ikke en forfatter, jeg tror, at jeg for alvor kommer til at falde for. Lucas læste stort set det samme op, som hun gjorde på Bureauet for et stykke tid siden - hvilket jeg allerede har beskrevet - men hendes tekster blev ikke mindre gode at en tur mere gennem ørerne.

Bagefter var jeg på Bureauet. Pia havde købt et intet mindre end fremragende maleri af oktober måneds kunstner, Tat (se smagsprøve ovenfor), hvis dekadente, gustent erotiske og lettere gotiske univers bestemt også har fascineret mig - faktisk har jeg selv forhandlinger i gang om et køb pr. afbetaling. Men det billede ville hun altså gerne have hjælp til at slæbe hjem, og det gjorde jeg så.

Resten af aftenen gik med alskens interessant snak. Fik bl.a. aflivet vores tidsskriftsidé definitivt - andre var kommet os i forkøbet med et lignende koncept, så det virkede omsonst at føre den ud i livet... Desuden har hun engageret sig kraftigt i Bureauet, og der vil hun helst lægge alle sine kræfter. Så nu leder jeg efter en ny samarbejdspartner til min plan b: Et undergrundsforlag, som skal lave limited edition-udgivelser (20-50 eks.) af små digtsamlinger, som spilles op mod billedkunst og evt. musik i smukke, opsigtsvækkende indpakninger.

Men en god aften var det ikke desto mindre. Humøret lettede nogle grader.

fredag den 24. oktober 2008

Gurglrallearghhulksnøft

Wow, den her uge har trukket tænder ud! Ikke én nat har jeg fået søvn nok. I onsdags var jeg på Amager for at besøge et nyt bekendtskab, og i går hang jeg ud med Mel til - igen - klokken alt for sent. Så alt, der hedder byture o.lign., er suspenderet det næste døgn - weekend eller ej!

Ville gerne have alle mulige interessante meninger om hvad ved jeg, og det plejer jeg sådan set også at have, men altså ikke i dag.

Kan dog, meget apropos, nævne et koncept til en koncerttour, jeg har udtænkt. Som underordnede navne skal den have Coldplay og Travis, som trækplastret Saybia. Og den skal hedde Monsters of Klynk.

onsdag den 22. oktober 2008

Et lille resummé af i går aftes

Er noget træt efter i aftes - har kun fået 2½ times søvn... Men damn, det var det værd! Lutter roser bagefter, og jeg er blevet inviteret med til endnu en poetisk tirsdag d. 2/12, hvor der vel at mærke er entré på, og de medvirkende er håndplukkede. Og så var det i det hele taget en optur at stå foran et publikum igen. Den slags bliver man altså afhængig af, hvis man har bare den mindste smule showman i sig... Til gengæld fik jeg så ikke sat ham der nørden på plads, men hvad - nu har jeg i det mindste fået luft!

Nå, men det var den eftermiddagslur, jeg kom fra...

tirsdag den 21. oktober 2008

Så er'et nu, makker!

Yes, så er digtene til i aften valgt, skrevet ned i læsevenligt format og pløjet igennem temmelig mange gange. For godt nok ved jeg, at "anything pretty much goes" dernede til de aftener, men jeg kan altså godt lide at have mit pis i orden... Kender jeg crowden ret dernede, skal der nok komme distraherende elementer nok ind fra venstre alligevel, hæhæ!

Det bliver til en ret nyskrevet digtsuite med titlen "thirtysomething love songs", som jeg andetsteds har beskrevet på forhånd som "ækle kærlighedsdigte". For det er de sgu egentlig. De handler nemlig om kærlighedens tilstand efter de 30, hvor man ikke helt kan opgive troen på den, men både én selv og alle dem, man er sammen med, slæber rundt på en massiv negativ bagage... Hvilket, når det er værst, resulterer i opbrud, traumer og paranoia - når det er bedst vel kun rendyrket dekadence.

Sidst, jeg var til oplæsning dernede, var der i øvrigt en ualmindeligt selvoptaget skodknægt (han mente vist selv, at han var en genial prosaist, selvom hans tekster meget tydeligt sagde det modsatte!) dernede, der så, at jeg bar en T-shirt med en rød stjerne, hvorefter han, bag min ryg, underholdte de øvrige tilstedeværende med sin bizarre tese om, at den signalerede, at jeg var racist!!! Se, hvis jeg var voldeligt anlagt - og i øvrigt troede på det gavnlige i at slå børn - havde han fået et par på kassen for ikke blot at sprede dårlig luft omkring en, han ikke kendte, men gøre det på så indlysende forkert et grundlag. Håber lidt på, at han dukker op i aften, så han kan få en lille, giftig bemærkning med fra scenen...

Jaja, attitude, attitude...

Vi får se, hvor længe den holder i praksis i aften...

mandag den 20. oktober 2008

Andendagstømmermænd...

Wow, har lagt helt underdrejet siden festen hos Cille. For mit vedkommende sluttede den først kl. 7 søndag morgen, og det er altså ikke det bedste for et gammelt kadaver som mit...

Sidder dog og strikker en oplæsningsliste sammen til i morgen aften, hvor der er åben scene på Bureauet, og jeg har tænkt mig at hoppe op på scenen for første gang i tre år. Det bliver spændende... Men har nu også sommerfugle i maven... Ikke mindst fordi der udelukkende bliver tale om nyt materiale, som ikke har været prøvet foran et publikum før.

Og så har jeg bestilt en ordentlig røvfuld cd'er hjem fra Cd-on med bl.a. Throbbing Gristle, The Residents, Cocteau Twins, Patti Smith/Kevin Shields og Birthday Party. Ser frem til at få lukket nogle irriterende huller i samlingen.

lørdag den 18. oktober 2008

Vandkoldt

Har godt ondt i hovedet i dag efter nattens besøg på Understellet. Som ikke engang var voldsomt fedt, eftersom der var alt for mange mennesker, og jeg i øvrigt var alt for træt. Kunne kun lige akkurat holde en samtale gående, og så ved man, at man skal hjem...

Følgelig er der ikke sket alverden i dag. Heller ikke i mit hoved. Har dog haft en interessant samtale på msn med en, jeg forsøgte at få en date op at stå med, mens jeg stadig boede i Jylland, og som jeg aldrig helt har kunnet slå ud af hovedet. Men vi får se... Og nu drikker jeg igen øl og hører Dragon Tears, fordi jeg senere i aften skal til indflytterfest hos Cille. Og betragter den stille, men sejlivede regn over Søborg. Var ude for et par timer siden for at handle ind, og den fugtige kulde gik gennem marv og ben. Der var rigtigt gedigent "vandkoldt", som man siger i Jylland. Herovre har man, har jeg ladet mig fortælle, slet ikke det udtryk. Sært, i grunden, når man har fænomenet... Men på Grønland har man jo også 5000 udtryk for sne, mens vi her vist kun har "finsne", "tøsne" og "sjap". Og selvom de sandsynligvis har flere snetyper deroppe, må vi absolut mangle nogle nuancer... Ikke desto mindre: Måske har jyderne stadigvæk, hvor integreret hele landet ellers virker, noget at lære folk herovre rent sprogligt.

fredag den 17. oktober 2008

Out of the wormwood

Dagen derpå. Skægt nok er der ikke kommet de store reaktioner på mit statement i går. Håber næsten det er fordi, at folk er i chok, men højst sandsynligt er de bare ligeglade...

Men livet går jo også videre. Min beslutning ændrer næppe jordens bane omkring solen.

Dagens store projekt har været at følge op på den myriade af henvendelser, der pludselig er dukket op i forbindelse med min slægtshjemmeside. Specielt er Greisen-ætten begyndt at dukke op fra nær og fjern, hvilket både er godt og skidt. Det er fedt at have at udsigt til at kunne føre diverse linjer frem til i dag, men skal jeg gennemføre den åbenheds-politik i forhold til mit arbejde, jeg fra starten har tilstræbt, skal der efterhånden komponeres og sendes mange cd-rommer. Overvejer at lave et lille "forlag" til formålet og få en pæn lille genstand ud af de bits & pieces, som stadig er år fra at blive en gennemkomponeret slægtsbog.

Ellers hører jeg Sisters of Mercys samlede værker, eftersom jeg skal i byen. Og med det in mente kan det kun ende galt, hæhæ.

torsdag den 16. oktober 2008

Farvel til Geiger - sådan da


Postede i dag dette indlæg på MySpace (af en eller anden grund, som jeg er for træt til at gide finde ud af, går der ged i opstillingen, når man kører copy-paste, så bær lidt over med mig!): "Da mange af mine venner herinde på den ene eller den anden måde er det, fordi jeg gennem de seneste små ti år har begået mig som medlem af den ansvarshavende redaktion på Musiktidsskriftet Geiger, synes jeg, at jeg lige bør gøre opmærksom på, at jeg har forladt denne.
Uofficielt skete det for en måneds tid siden, men dels har jeg ikke haft mulighed for at melde det før nu, dels har jeg ønsket at give de øvrige medlemmer, som pt. er i gang med endnu et nummer, tid til at omgruppere sig, inden jeg kom med de helt store meldinger.
Et brud som sådan er der ikke tale om. I den nærmeste fremtid ser det ud til, at hele Geiger-projektet vil få en ganske anderledes struktur end hidtil, og den vil jeg gerne være med til både at udvikle og bidrage til. På samme tid vil jeg også - fra tid til anden - fortsat bidrage med musikrelateret stof af den ene eller anden karakter til projektet. Og jeg ønsker de resterende al mulig medvind mht. det kommende nr. 16, som bliver det første nogensinde, jeg ikke bidrager aktivt til.
Grundene til mit frafald er mange. Et par stykker angår os - og KUN os! - men de faktorer havde absolut været til at overkomme, hvis ikke andre var stødt til.
1) Min nylige flytning til København, som ikke har gjort det nemmere at deltage i det daglige redaktionelle arbejde. I forvejen var det ikke nemt at medvirke, da jeg sad i Aalborg.
2) En almen desillusion over, at 10 års arbejde, som i lange perioder optog de fleste af mine vågne timer og slugte størstedelen af mit hjerteblod, ikke har resulteret i større anerkendelse. Selvom jeg har levet og åndet lige så meget for alternativ musik af enhver støbning, som dem selv, er jeg konstant løbet på musikere, der enten har tænkt på mig som en "skide bladsmører", har betragtet mig som et objekt, der snarere "skulle smøres", eller simpelthen har betragtet min aktivitet som "reproduktiv", selvom jeg fra først til sidst har gjort det, jeg kunne, for at hæve musikjournalistik op over det rent rapporterende eller kulørte niveau. Der HAR været undtagelser - ligeværdige møder. You know who you are, og I (næsten) er allesammen herinde :-) Men det er en ting. Noget andet er selve det alternative musikmiljøs træghed. Da vi startede, troede jeg på, at jeg havde med et oprigtigt begavet og musikinteresseret miljø at gøre, der ville påskønne, at musik blev betragtet som kunst, og som ville være åbent for konstant nye måder at tænke og opleve musik på. Til en vis grad havde jeg ret, men de 2-300 mennesker er det lidt svært at fokusere på, mens resten af hoben nærmest råber "mere Coldplay!" Endelig har branchen heller ikke været særligt god til at acceptere, at vi ikke har spillet efter de gængse spilleregler - vi er aldrig blevet autoriserede af Journalisthøjskolen, hvilket for mig er en endda meget væsentlig pointe, og er derfor, tror jeg, aldrig helt blevet fundet "gode nok". Ikke fokuserede nok på lix, antal anslag og slagfærdige one-liners. Nuvel, dem, der synes det, kan jeg da opmuntre med, at jeg hellere vil afslutte min karriere som musikskribent definitivt end fortsætte for Gaffa eller Soundvenue. Man har vel ære i livet!
3) Jeg er træt. Simpelthen.
4) Men jeg elsker poesi! Jeg skrev og publicerede en pæn stak ting, før Geiger i sin tid startede - bl.a. i Hvedekorn og Øverste Kirurgiske - hvorefter jeg udadtil lagde digtningen på hylden til fordel for musikjournalistikken. Men har man først én gang oplevet verden på den måde, forlader følelsen ikke en, og teksterne har løbende meldt sig. Nu er det deres tur til at få opmærksomhed - i form af oplæsninger, tidsskriftsbidrag og bogprojekter såvel som forskelligt redaktionelt og frivilligt arbejde.
Så sådan er det, for at sige det på godt jysk."

Ja, sådan er det. Ungdomsprojektet - det har rødder helt tilbage til 1989 - er i det store og hele slut for mit vedkommende. Egentlig hardcore at sluge, men tiderne ændrer sig, og det gør mennesker også.

Krydrer med et avisfoto fra 1990, hvor vi næsten lige var startet op og hed Underground. Så grønne - øhm, og grimme - vi var!

onsdag den 15. oktober 2008

Siden sidst...

Ja, havde jo egentlig kun regnet med, at jeg ville være offline i 14 dage, men lige dele flytterod, stress, byture og hvad har vi gjorde altså, at jeg ikke blot droppede netcaféer osv., men også var noget sen til at få flyttet min forbindelse herop.

Nå, men hvad er der så sket siden sidst?

- Er i hvert fald kommet på plads her i Søborg. I et lille lokum på 37 m2, der kunne være mere velholdt, men går an til prisen. Og for en uges tid siden hentede jeg også Tilden herover - nu skal hun sgu også lære at mjave kjøwenhawnsk! Åh, det var godt at se hende igen!

- Inden da boede jeg, som sagt, i 14 dage på Nørrebrogade. Faktisk en god tid, hvor jeg kom på Det Poetiske Bureau (fra nu af blot omtalt som Bureauet!) de fleste af de dage, hvor jeg ikke hang ud med Pia og Helena. Og vel var der skyderier i bydelen - én flok glatnakker, der forsøgte at udrydde en anden flok glatnakker, som det efterhånden er ganske godt beskrevet i massemedierne - men i det daglige mærkede man intet til det. Faktisk er der få steder, jeg har følt mig så meget hjemme som på Nørrebro. Det var en mindre nedtur at flytte derfra.

- Så har jeg atter knækket nakken på en stor, kompromisløs forelskelse. Hun havde været i mine tanker siden i sommers og faktisk også budt sig til ved det første møde, men dengang var jeg ikke klar. Og da slet ikke på et one night stand af den slags, der lå i luften - jeg vidste bare, at jeg ville blive hooked... Hvorfor det gik galt? Grundene er mange og komplekse. Men en ting, jeg bebrejder mig selv lidt nu, var min manglende evne til at forholde mig til hende som seksuelt væsen. Normalt ikke et problem, jeg kender til, mange tak, men på en eller anden facon var hendes indvirkning på mig så stærk, at jeg gik i bakgear og nærmest blev den rene spejderdreng. Hvilket bestemt ikke var det, hun, om jeg kender hende ret, var ude efter... Jeg fejlede måske mest af alt fordi, at jeg var så skidebange for at fejle - være utidig, være kejtet, ikke være god nok eller simpelthen destabilisere et stærkt, men også meget nyt venskab. Som nu - I hope by god it's getting better! - alligevel endte med også at blive destabiliseret... Kort sagt: Total fiasko. Men i det mindste en interessant fiasko, som jeg kan grave i længe endnu...

- Endelig har jeg kværnet mig vej gennem enorme, nyindkøbte bogstakke. Generelt en fornøjelse, men den største oplevelse har, til min store forbavselse, været Suzanne Brøggers Creme Fraiche. At den modne Brøgger har litterær pondus, har jeg aldrig været i tvivl om, men lige dén bog er ét stort granatchok af outreret, men smuk, sanselig sex og enormt bidende civilisationskritik. Selvfølgelig skrevet med den umiddelbart sangvinske, men i virkeligheden ekstremt raffinerede blanding af humor og syrligheder, der er hendes, og som gør, at både djævelen og englen gemmer sig i detaljerne såvel som det, der ved første blik kan virke som svinkeærinder. Hold kæft, hun er god! Har seriøst - nu, hvor både Højholt og Turéll er døde og borte - fået mig en ny dansk favoritforfatter(inde)!

Det er vel i store træk det. Så er bunden lagt. Let the games begin!