fredag den 12. september 2008

Mormor Karen in memoriam


Snotter videre, men i det mindste er det aftagende.

Tænker på i aften, hvor jeg skal på The Rock sammen med Melanie. Skal nok blive hyl!

Tænker mærkværdigvis - og så måske alligevel - på min mormor, hvis død for ni år siden vendte mig på vrangen på en måde, næppe noget før eller siden har gjort. Dengang holdt jeg pokerfjæset - havde både en flytning, et opbrud og et speciale at tænke på ved siden af, og på en sær måde virkede det som om, at tidspunktet og omstændighederne ikke kunne have passet hende selv bedre. Men over det seneste års tid har jeg grædt, grædt og grædt igen over hende. Tankevækkende. At hun døde, betød det definitive tab af det euforiske barndomsland, hun og min morfar formåede at opbygge omkring mig og deres andre børnebørn. Trygheden, rødderne og den faste base var med ét slag væk. Pludselig følte man, at man var overladt helt til sig selv. Nøgen. Tom. Kold. "Der kører mit hjerte" kan jeg huske, at jeg tænkte, da vi havde læsset kisten i rustvognen efter begravelseshøjtideligheden, og den rullede videre mod krematoriet. Og i lang, lang tid var det rigtigt: Jeg havde simpelthen ikke noget hjerte. Kun en muskel, der pumpede blod. Og det styrede hele den måde, jeg levede (eller rettere: Ikke levede) mit liv på.

Over de senere år har der dannet sig noget inde under brystkassen igen. Det har været hårdt arbejde op ad bakke, og det har krævet i hvert fald ét større offer, men igen er jeg begyndt at føle, tænke, sanse - endda elske, når det slår mig! Store ting! Og at jeg sidder, hvor jeg sidder nu, er på mange måder en naturlig afslutning på den cirkel, der startede dengang. Måske er det derfor, hendes død omsider lader sig håndtere som "sorg": Jeg er vel ved at give slip. Jeg kan objektivisere hende - hvor grimt, det end lyder. Hun er ikke længere en uløselig del af mig, men noget, jeg kan lægge fra mig nu, hvor det ikke gavner nogen at holde fast længere.

Og mellem linjerne er budskabet vel, at jeg er ankommet til mig selv.

Der er værre steder at befinde sig.


Ingen kommentarer: