søndag den 31. august 2008

Kasser, danefæ og bøger

Et par hektiske, men hyggelige dage. Var oppe lørdag, før Fanden fik sko på, for at hjælpe Pias veninde Christine med at flytte. Havde regnet med at være færdig med selve tjansen tidligt på eftermiddagen, men flyttebilen var et par timer forsinket og læsset var stort, så klokken var otte, før et træt, men tilfredst flyttehold kunne sætte sig til bordet det nye sted med pizza og håndbajere. Men hyggeligt syntes jeg, det var - slæbte det, jeg kunne overskue, og agerede "barnepige" en del af den resterende tid for Pias datter og Christines to yngste, der var totalt hyper og fyldt med skægge, om end ind imellem også lettere overgearede indfald. Og så har jeg fået lov til at crashe i den tømte lejlighed den næste uges tid, hvilket jeg har tænkt mig at benytte mig en del af.

Skulle have været til koncert med Snöleoparden bagefter, men var for træt. Orkede kun lige akkurat at slæbe mig hen til Pia, hvorefter alle i husstanden kollapsede inden for det første kvarters tid.

I dag skulle jeg så have været henne hos Melanie, som jeg har C/O-adresse hos, for at hente post, men særdeles presserende private omstændigheder kom i vejen. Så jeg besluttede mig for at nyde vejret - det skulle jo efter sigende være den sidste ordentlige sommerdag. Gik hele vejen ned ad Nørrebrogade, fik en stille på Nytorv og besluttede mig for at tage på Nationalmuseet, der stadig kørte en stor udstilling om Danmarks Oldtid. Det var begrænset hvad nyt, den fortalte mig - hvad angår især bronze- og jernalderen er jeg en sand nørd i forvejen - men så fik jeg da set både Gundestrupkedlen, Dejbjergvognen og det rige gravgods fra Himlingeøje ved selvsyn. Og købt Jørgen Marvads bog om Danske Konger før Gorm den Gamle.

Drev planløst rundt bagefter, men passerede Helligåndshuset, hvor Nordisk Antikvariat holdt bogudsalg. Det topper først d. 9., hvor alt bliver solgt for en flad femmer, men fik da købt et udvalg af Søren Kierkegaards dagbøger, Parisisk Spleen af Baudelaire, Pilefløjter af Claussen og Justine af De Sade. Vender tilbage, når dumpingen begynder for alvor!

Sluttede byvandringen i Botanisk Have, hvor jeg nød en dåse cider og læste lidt, mens en helt ufatteligt tam and holdt mig ved selskab. Og så gik det ellers tilbage mod Søborg.

fredag den 29. august 2008

Rødovre

Efter en veloverstået arbejdsdag satte jeg kursen mod Rødovre C. Skulle mødes med en date (tidligere omtalt, men det blev ikke til noget den dag), og det endte med at blive på en sushi-bar derude. Hendes forslag. Var til at begynde med noget skeptisk over for sushi-tingen, for jeg spiser normalt ikke rå ting, der ikke har vokset i jorden. Men man lever jo kun en gang...

Well, for det første fandt jeg ud af, at sushi er fint, om end måske en kende kvalmt i store mængder. For det andet - men primære - gik daten godt. Af grunde, jeg fint kan forstå, var hun ikke typen, der sprang i armene på én, men vi nød hinandens selskab og tog en lang tur ud til Damhussøen bagefter, hvor vi vendte hint og hisset blandt svaner, grønne brinker og gispende kondiløbere. Det er næppe sidste gang, vi har set hinanden, og jeg kæmpede med lidt af et sug i maven på hjemvejen...

Så var der ellers hygge foran Cilles computer for resten af pengene. Blev tilbudt at tage med hende i byen, men havde ikke lyst til at stoppe mere ind i dén kalenderdag.

torsdag den 28. august 2008

Bogormen strikes back!!!

Var et smut i Møllegades Boghandel - i en vis forstand Geigers aflægger på Nørrebro, men først og fremmest en lille biks, der er proppet med litteratur og en smule musik i den mere "smalle" ende af spektret - for at hente to vinylskiver med Murder friskt fra pressen. Der er tale om genudgivelsen af deres debut, One Year From Now It's My Birthday, der jo, som alle ved, er den allerbedste plade, de endnu har lavet - ellers ved de det nu! - og den er ikke blevet ringere af at blive optrykt på lækker 180 g. vinyl! Men havde faktisk aldrig været i butikken før, og det var en glædelig overraskelse, må jeg sige. Vel var der ikke meget, men det, der var, var guld - verdenspoesi fra Tzara til Lorca, dansk fra Højholt til Henrik Have samt ltd. edition objekter en masse - og det var billigt!!! Var selv lidt blanket af, da jeg stod der, så det blev kun til Glæde ved Skibbrud og Andre Digte af Guiseppe Ungaretti for 40 kroner, men jeg kommer helt sikkert snart igen. Og nej, det er ikke fordi, at butikken har noget med Geiger at gøre, at jeg roser den, for personligt er jeg ikke involveret i den, og havde den været noget lort, havde jeg ikke været bange for at sige det. Men det er den altså ikke!

Plukkede ved samme lejlighed lidt assorterede undergrunds-lyriktidsskrifter op. Er ved at sondere terrænet herovre. Har lyst til både at stå på en scene og se mine tekster på tryk igen inden alt for længe. Og knytte nogle kontakter. Så nu skal der researches, googles og trykkes hænder.

onsdag den 27. august 2008

Traktorspor i forstaden

Måløv gjorde godt! Et stk. pizza, en sixpack, jeg delte med Martin, Kærlighed på Film på fjerneren og så tidligt til køjs! Det skægge var, at selve forstaden mindede mig meget om f.eks. Hadsund eller Struer: Dvs. en mellemstor provinsby, hvor der godt nok er gågade, supermarkeder og det hele, men hvor alting også går i stå senest kl. 20, hvorefter man lige så godt kunne befinde sig på en pløjemark. Og jo, det er kedeligt, men det har også sin egen charme.

Nu er jeg i Søborg igen. Om nogle timer kommer Cille hjem, og så skal vi have brændende kærlighed. Rigtig efterårsmad på en rigtig (om end noget tidlig, efter min smag!) efterårsdag!

Ingen saftige betragtninger i dag, i øvrigt. Men har til gengæld fået et mindre trip med den seneste bølge af legende dansk post-gabber. Klik her og få skalpen blæst af!: www.myspace.com/albertslundterrorkorps og www.myspace.com/bubukittyfuck

tirsdag den 26. august 2008

Tristesse og gustne fortovskanter

Ikke den bedste dag i går. Havde en mindre "midtvejskrise", hvor jeg helt forbandet savnede at have mine egne fire vægge, mine egne ting omkring mig og en vis kat ved navn Tilde et sted i nærheden. Og den var faktisk ret hårdfør - også til det punkt, hvor jeg forbandede mig selv for at have taget det store ryk østover. Men dybest set vidste jeg alligevel også, at det bare var et spørgsmål om tålmodighed og udholdenhed... Og så hjalp det, at jeg var med Tina - endnu en ex, jeg er gode venner med - på Vega for at høre The Breeders om aftenen. Man kunne godt høre, at Kim Deal og co. ikke var helt enormt sammenspillede for tiden - måske meget betegnende for et fritidsband, hvor medlemmerne skiftevis har været indlagt på rehab - men punch, absurde scenebemærkninger og fede - også nye - numre en masse havde den garvede dameklub, og humøret steg ikke så få grader undervejs.

Da jeg krabbede mig op mod Rådhuspladsen for at fange en bus hjem mod Søborg, kølnede det dog en kende igen, da Vesterbrogade åbenbart er det nye sted i byen, de prostituerede hænger ud - og tro mig: De var nærgående!!!

Hm. Som om man er nødt (og æreløs nok) til at betale for at få noget!!!

Er pt. "opmagasineret" for en dag hos min ex-svoger Martin i Måløv. Med både hund, surround sound og æbler i haven. Nice :-)

søndag den 24. august 2008

Grænsen går ved Phil Collins!

Tja, det var ikke meget af en bytur, der kom ud af dét. Fik da godt nok snøvlet mig derind, men der var flere faktorer, der lagde en dæmper på festlighederne.

1) Der var for mange mennesker. Havde nok dybest set bare lyst til at hænge ud på en café eller et mindre sted, hvor man kunne sidde ned og snakke.

2) Jeg havde dårlig mave efter at have drukket en særdeles syrlig guava-smoothie fra 7-11. Øl hjalp ikke på dén situation.

3) Der var strip. Bevares: Det var da en enormt køn pige, der både gav den med latex og nihalet pisk, men jeg har det bare sært med det fænomen. At folk selv vælger at strippe, har jeg intet problem med - det er voksne mennesker, der får løn for at lufte deres exhibitionisme, og det er jo alt sammen sundt nok. Specielt hvis de, som hende her, både ser godt ud og kan danse. Det er mere publikums reaktion, jeg har det med at finde vulgær. Den der kollektive gejlen sig op er slet ikke mig. I parantes bemærket er det dog en sikker succes som singlefyr at forvilde sig ind til mandestrip...

4) De spillede Genesis. Det var alligevel for obskønt!!!

Summa summarum: Jeg smuttede allerede ved tretiden, tog hjem og plejede efter bedste evne min skønhedssøvn. Der er jo også snart en ny arbejdsuge, der truer...

lørdag den 23. august 2008

Techno og brændende biler

Min bøn blev hørt (nå ja, dele af den, i hvert fald)! I går var jeg stille og roligt ved at forsumpe, da jeg fik en sms fra Pia, der lige havde afleveret en større opgave. Hun ville gerne i byen og selvom jeg var så udpint, at det lykkedes mig at falde i søvn i bussen ind til Nørreport - vågnede først op igen på Emdrup Torv! - blev det en ret god aften alligevel. Den endte på Culture Box, men bedst var det på Nadsat. Her spillede bl.a. Thomas Madvig - har før i tiden været noget tilbøjelig til at afvise ham som en intetsigende popdreng, men han kan altså noget i minimalhouse-afdelingen, så respekten er støt stigende! - og selvom han gjorde det for et latterligt lille publikum, var der plads til både at snakke løs og danse råddent.

Ca.kl. 4 gik Pia på toilet, mens jeg gik udenfor for at ryge. Der kunne jeg konstatere, at jeg hverken kunne eller ville mere. Det gik jeg så ind for at fortælle hende. Men væk var Pia, og det viste sig, at hun parallelt havde tænkt det samme, havde prøvet at finde mig og derefter var taget afsted. Nå, men jeg fandt da Nørreport igen og tog hjem. Og sov, sov, sov.

Vågnede op til silende regn. Gik ud for at handle ind og hæve penge. På hjemvejen var Søborg Hovedgade indhyllet i den tykke røgsky fra en brændende bil. Den var ikke direkte havareret, og der var ikke nogen i den, men der stod, trods skybruddet, store flammer op fra motorhjelmen. Ren Lars Hug: City Slang...

Resten af dagen er gået med en glimrende chat med en kommende date, som jeg har en ualmindeligt god fornemmelse omkring. Og oprydning. Og mental forberedelse på i aften, hvor jeg smutter ind på The Rock.

fredag den 22. august 2008

Årh!!!

Frugtesløs dag. Intet som helst er sket. Udover at en eller anden fulderik laller højlydt nede på gaden og åbenbart er ved at komme i klammeri med en hund.

Cille, som jeg bor ved pt., er på Gutter Island ved Vordingborg, så jeg er alene i lejligheden. Hvilket er fint nok. Efterhånden har jeg brug for det albuerum. Men tænker negativt, kan jeg mærke, og det gider jeg bestemt IKKE!

Åh, en eller anden! Hiv mig ud, flop en bajer i hånden af mig og peg mig i retning af den næste dybsindige, intuitive, sanselige og intelligente kvinde, som reelt er værd at bruge krudt på!

torsdag den 21. august 2008

Kaos og orden og The Stooges

En af de dage, hvor man bare har ladet stå til. Fik mig for første gang i lang tid en ordentlig nattesøvn, men der skal mere til, kan jeg mærke, før jeg er helt mig selv igen. Så nu tager jeg det rooooooligt.

Men har dog fået indplaceret den klassiske Stooges-sangtitel "Now I Wanna Be Your Dog" i dagens digt på en måde, der hverken virker klichéfyldt eller banker den evt. læser oven i hovedet med pointen. Det har jeg gerne villet gøre længe. Selvfølgelig lykkedes det først, da jeg tænkte mindst på det. Man kan sgu ikke fortælle poesien, hvad den skal gøre. Den skal nok komme til en, men kun når den selv virkelig gerne vil.

Nok derfor, jeg i den grad holder af poesi. Og katte. Og folk, der fungerer på samme måde.

Ved faktisk ikke, om det samme kan siges om mig. Som en veninde sagde (sådan omtrent) forleden: "Det er sært, at du på den ene side er helt vildt outreret, på den anden side bundet så meget op på familie og rødder". Med andre ord: Jeg var en blanding af det viltre og det regelbundne. Godt set. Og eftersom jeg i hele min grundholdning er holist, ser jeg ikke den store modsætning i på det ene niveau at være ganske radikal, på et andet relativt konservativ. Jeg tror ikke på, at man kan bygge broer ind i fremtiden uden at kende sit ophav grundigt, og jeg tror heller ikke på den uhæmmede, konstante selvoverskridelse. Man må have et centrum i sin personlighed, og er man ved at tabe det af syne, må man lige stoppe op og opsummere, før man bryder mønstre op igen. Det korte af det lange er vel, at jeg ikke er rendyrket anarkist, for så ville jeg pt. forstøve. Men mit liv har indtil videre set mig nærme mig den tilstand i højere og højere grad, og jeg fascineres til stadighed af fænomener og personer, der - også gerne hylende og skrigende - trækker mig i den retning. Det højere mål er vel en frigjorthed med plads til al bagagen.

Nå, lommefilosofi nok for i dag. Man bliver træt af at være så klog, hæhæ.

onsdag den 20. august 2008

Skriblen

Selvom jeg ikke et øjeblik fortryder, at jeg har taget det spring, jeg har, har de seneste dage, hvis jeg skal være helt ærlig, været gennemsyret af mismod. En del af grunden er manglende søvn og konstant aktivitet - i dag er den første dag i en uge, hvor jeg reelt kan slappe af efter fyraften - men det stikker dybere end som så, og så hjalp det heller ikke med en række dybt desorienterende tarotoplæg i går aftes, der syntes at antyde, at situationen, som jeg ikke pt.vil være for specifik omkring, var på vej i den diamentralt modsatte retning af det, jeg regnede med. Boys and girls: De dersens kort er altså lige så gode til at sprede forvirring, som de er til at skabe klarhed!

Nå, men fik da købt billet til The Breeders på Vega d. 25. Og nyder Georg Brandes' kyndige gennemgange af bl.a. Schack von Staffeldt, Christian Winther og Emil Aarestrup i Danske Digterportrætter i bussen på vej til og fra arbejde.

Musik hører jeg til gengæld nærmest ikke. Det skulle da lige være Ulver, der kører på højtryk i mit midlertidige hjem - og det er skam ikke så skidt!

Og så har jeg skrevet lidt nye digte. De første herovre fra. Ren Sturm und Drang. Nærmest pinlige. Men ud, det skulle de. Og generelt er det rart at sætte pen til papir igen, kan jeg mærke.

tirsdag den 19. august 2008

Veer

Kan slet ikke opsummere den seneste tid i blogform... Fra jeg slap tasterne sidst har jeg tømt lejligheden i Aalborg helt og gjort den ren, startet på et nyt - fint, i øvrigt - job i Hellerup, rykket alle mine ting ind på et lager i Glostrup, boet både på Sydhavnen og i Søborg samt været til Cult of Luna-koncert på The Rock. Det er de formelle detaljer. Men hvad er der sket indvendigt?

Et massivt overload af sanseindtryk. Forvirring såvel som begejstring. Fornyede og styrkede venskaber. Én relation, der fylder mig med en voldsom følelse af afmagt i disse dage. Rastløshed. Venten på, at byen folder sig ud i mig for alvor.

Og så er jeg træt, træt, træt. Men glad. Måske lidt som efter en fødsel.

lørdag den 9. august 2008

PS: Sådan ser en fremtid ud...


So this is it.


Pakker computeren om lidt. Så...

...farvel, Nordkraft City, du gamle møgbeskidte, rå og længselsfremkaldende skodby. Kan nærmest ikke finde andet end minusord at hæfte på dig, men hold kæft, hvor vil du alligevel blive savnet... Vi ses med garanti!!!

Tumlingen


Han lukker for kassen og ser sig omkring. Nogen har været her. Hvem ved han ikke. Han kom for et øjeblik siden.

Og bag de tykke lag pap både dunker og bruser det. Blikket er ens overalt: Panorerer langs bøgernes rygge, folder sig ind mellem gulnede postkort fra Kina og Skotland, falder til ro på et foto af drengen i dåbskjole, vinteren ’74. Den pludrer nu, stemmen.

Han åbner for døren. Der er en afgrund derude. Han griner og falder og kryber og går.

fredag den 8. august 2008

Brudflader

De store afskeders dag... Tog de sidste par runder på jobbet, blev fejret med rundstykker og kanelkage, fik overdraget Munchs Vampyr og et stk. glimrende arbejdsgiverudtalelse, blev forsikret om, at jeg til enhver tid kunne få arbejde der igen, hvis jeg atter kom til Aalborg... Og fik en for en sagt farvel til folk...

Skægt, som perspektiverne tit ændrer sig, når man sætter dem på spidsen. Guderne skal vide, at jeg utallige gange har bandet højlydt over kaffepletter, sand og salt på gulvet, blade, der er blæst ind i store bunker, og bestemte folks manglende omtanke. Samtidig har min tid derude været præget af interne magtkampe (og seriøst, det er rengøring, vi taler om, og evt. lønstigninger indebærer også mere arbejde - hvorfor?) til det punkt, hvor et par af kollegerne har hængt mig langt ud af halsen. Og selvom det, efter mange år med næsen nede i en bog, var sundt rent mentalt at komme ud i funktioner og miljøer, man normalt ikke ville skænke en tanke, har det aldrig været et arbejde, der har kunnet give mig den store mening i livet, omend folk i den branche har deres egen - berettigede - form for stolthed. Men, men, men... Når det kommer til at sige farvel, er man jo alligevel ikke så kry. Man har delt en hel del med de folk - det kommer man ikke uden om. I hvert fald én af dem har også udviklet sig til en rigtig god ven, jeg med sikkerhed kommer til at se fremover. Og min inspektør har været eksemplarisk: Hun har ved grød sit at se til, og min opsigelse kom temmelig skævt ind på hendes planer, men alligevel har jeg ikke oplevet andet end støtte, støtte og støtte igen. Perfekt har hun ikke været - det er ingen - men hun er den type overordnede, alle hæderlige arbejdspladser burde have én af.

Og nu har jeg så sendt Tilde afsted. Sørgede for at nusse hende ordentligt igennem og gav hende - fordi det er hendes livret - tun til middag. Så lagde jeg nogle godbidder og legesager ind i hendes transportkasse, puttede hende derind (det gik ret nemt - hun må have vidst, at hun ikke skulle til dyrlægen!) og lukkede lågen. Og så kørte Bo hende væk til tre ugers "ferie" på Skelagervej.

Nu føles lejligheden for alvor tom. Ufatteligt så tæt knyttet, man kan blive til sådan en åndssvag kat. Men for det første har jeg simpelthen altid holdt af kattens kompromisløse natur: Når den vil nusse, nusser den sgu med liv og sjæl. Når den er sur, er den sur! Når den er nysgerrig, er den det i en næsten tåbelig grad. Når den vil lege, er den totalt opslugt. Og når den er i løbetid, er den gennemført elektrisk. Katte kan virkelig lære os mennesker noget om at leve! For det andet må jeg indrømme, at hun udfylder den plads, som det barn, skæbnen endnu ikke har villet skænke mig, måske burde have gjort. Der er en vis sandhed i det, når jeg kalder hende min "katterdatter". Og for det tredje har hun i dagligdagen været min bedste støtte i den svære og forvirrede tid, der fulgte efter bruddet med Louise sidste sommer. Hvis man er konfus, desperat og umulig at elske for rationelle mennesker, er der altså noget over en lille mis, der - trygt, tillidsfuldt og som det naturligste i verden - sniger sig op på skødet af én, lægger sig til rette, giver sig til at spinde og spreder en ubeskrivelig, nærmest kosmisk ro i begge kroppe...

Glæder mig helt ubeskriveligt til at få "Mivprinsessen" tilbage!

Og en lille anbefaling i den forbindelse: Suzanne Brøggers vise studie af kattes - og menneskers - natur i Linda Evangelista Olsen.

Nå, må hellere geare mig lidt til det helt store opsamlingsheat i morgen...

torsdag den 7. august 2008

Sidste status i et stykke tid

Ja, eftersom min computer bliver pakket ned på lørdag, og jeg ikke helt ved endnu, i hvor høj grad jeg kan tillade mig at lukrere på andres netadgang - min indsats herinde bliver nok ret spredt frem til starten af oktober - tager vi lige en sidste status fra det nordjyske.

Hører: Blandede ting, jeg har læst ned på min mp3-afspiller, da jeg har pakket både cd'er og lp'er ned. Dvs. PJ Harvey: White Chalk, Portishead: Third, udvalg med Depeche Mode og Slowdive, enkeltnumre med bl.a. Slæng's, Singvogel, Nine Inch Nails, Tritonus, Tangerine Dream, Death In June, Future 3, Slaraffenland, The President's Heart, Sigur Rós, Lydia Lunch osv.

Læser: En sidste gang igennem en ordentlig bunke gamle numre af bl.a. Mojo og Uncut, der snart lander i containeren.

Ser: Kun Mythbusters hver aften kl. 9. Min dvd-afspiller er pakket ned, og reelt har jeg ikke tid til at se tv.

Tænker: Udmattende meget. På skiftet mellem byer. På Tilde, som jeg skal undvære i halvanden måned. På mit gamle arbejde, som jeg stopper på i morgen, og mit nye, som jeg møder første gang på mandag morgen. På praktiske detaljer omkring flytningen. På hvor meget, jeg holder af alle de gode og hjælpsomme mennesker, jeg kender både her og på "Djævleøen". På de 14 år, jeg har boet i Aalborg: De første syv var de bedste - eller i hvert fald mest afgørende - i mit liv, de sidste syv måske et lidt sørgmodigt efterspil, men når alt kommer til alt, vil jeg altid elske AA... Og jeg tænker på Louise, der i disse dage er så deprimeret, som jeg aldrig har oplevet hende før: Jeg sender hende en sjælekrammer og håber på det bedste. Og på min farfar, der er ved at rykke fra gården i Voel, hvor han har boet siden 1930'erne, til et plejehjem i Fårvang, hvor han ikke rigtigt kender nogen... Håber, jeg når at se ham igen... Og på min far, som det ikke bliver nemmere at få et afklaret forhold til nu... Og på min mor, som må se det menneske, hun muligvis er allermest knyttet til, rykke over i den anden ende af landet. Og på min halvsøster Mie, som er ude i en del problemer, jeg hverken kan gøre fra eller til for at løse, men som ikke desto mindre piner mig. Og på dem, jeg har kendt heroppe, som jeg altid vil holde af på et eller andet plan, men som jeg ikke ved, om jeg nogen sinde ser igen: Lene, Nuka, Chris, Anja og Alex, Katrine R., Line, Majbritt, Kim Bach og Jeanett, Søren D., Jens K., Birgit, Inge, Tina N. D., "Fætter Jespers Anja", Jesper, Vibeke, Pia, Jakob Lund, Martin Tristan, Sofie... Too many to mention. Der er løbet meget vand i åen, men jeg ville ikke være det, jeg er, uden nogen af jer, og skulle jeg til tider have udvist andet, skal I vide (om I tilfældigvis skulle kigge forbi - og feel free to write, hver og en), at inderst inde føler jeg ikke andet end taknemmelighed...

Er: Fremadrettet trods al nostalgi.

Noter i farten

Nå, har alligevel fået arrangeret lidt overnatning søndag aften. Så nu er jeg glad :-)

Begynder at nærme mig bunden af bunken. Er ved at pakke de sidste lp'er og køkkenting ned. Derefter er der kun et par radioer, computeren, min mikrobølgeovn og min kuffert med de mest nødvendige ting. Plus selvfølgelig de småting, jeg skal have fremme til at overleve weekenden.

Men jeg har en hulens masse affald at bære til storskrald igen. Og skal have overstået min sidste tøjvask i aften.

onsdag den 6. august 2008

Frydendal revisited

Flere kasser hentet hjem fra Silvan pr. bus - denne gang dog i tørvejr. Endte faktisk med at gå derud, fordi jeg ikke gad vente på Aalborgs spredte og aldrig helt regelmæssige busser, og det endte med endnu et togt down memory lane, da jeg skød genvej gennem Frydendal, hvor jeg boede i '94 - '99. Bydelen lignede sig selv. Frisk, frodig, grøn. En lille landsby på kanten af motorvejen. Husker den tid, hvor jeg boede der, som magisk. Og selvom jeg er blevet ældre - starten af 20'erne er en magisk tid i sig selv - var der altså stadig noget over området...

Nå, men enhver plan om at kunne overnatte i København i weekenden ser ud til at være skudt i sænk. Bliver nødt til at tage nattoget direkte over på mit nye arbejde på søndag. Det går sgu godt, det her :-S

Men nu er jeg da tæt på at have pakket alt, jeg skal have med mig, i det mindste. Og så går jeg sgu på druk på lørdag. Watch out, Aalborg!!!

tirsdag den 5. august 2008

Tildes verden


Har mindre ondt af mig selv her i flyttehelvedet, end jeg har det af Tilde, min kat. Hun har aldrig boet andre steder end her, og nu bliver hele hendes verden demonteret bid for bid. Der er fordele ved det - hun elsker jo høje steder, så der er ikke noget bedre end at ligge på det mindre tårn af flyttekasser, jeg har lavet ude på altanen. Men ellers stresser hun rundt, når jeg smider ting i kasser, og mjaver mismodigt meget af den resterende tid.
Godt, hun bliver hentet på fredag. Mens jeg selv svæver rundt i det uvisse, kommer hun til at bo trygt hos to af mine kammerater

mandag den 4. august 2008

Two fingers, Danhostel!

Ringede rundt til vandrerhjem og pensionater for at høre, om der var et sted, hvor jeg kunne placere mit lukulliske legeme i minimum september måned. Ingen succes. Ét sted (Danhostel i Brønshøj - husk navnet!) blev jeg bidt af med "Det kan altså simpelthen ikke lade sig gøre!", et andet sted blev jeg mødt af en ildevarslende tavshed, der blev efterfulgt af, at røret blev lagt på. I sidstnævnte tilfælde fandt jeg dog kort efter ud af, at pensionatet lige var lukket...

Kan efterhånden kun håbe på, at mine venner kan holde mig ud i længere stræk... Ellers må jeg hen ad vejen leje mig ind én uge her, én uge der, så jeg ikke forstyrrer de stakkels turister for meget med mit tilsyneladende uønskede, om end dyrt nok betalte nærvær!!!

Er nået til at pakke cd'er og køkkenting ned i en lækker pærevælling (fremover vil min Patti Smith-samling givetvis lugte af karry...). Har hentet 15 flyttekasser i Silvan, der havde et fint tilbud. Men eftersom jeg ikke har bil, og det pissede ned, så der lå store søer over hele byen, krævede det gode nerver. Kunne uendeligt nemt være kommet hjem med byens dyreste papmaché. Men nu, hvor de er tørret igennem, er de heldigvis stadig brugbare.

Nå, men har fundet en portion forloren hare i min fryser, der jo også skal tømmes. Den vil jeg hermed sætte tænderne i.

søndag den 3. august 2008

Dagens afskeder

Smidt ud i dag: To komplette kaffestel, jeg aldrig har brugt eller kommer til at bruge. En komplet samling compilations fra Zoo og Wild, som jeg ikke har plukket frem i årevis, og som jeg aldrig vil få mig taget sammen til at brænde et udvalg af. Alle mine videobånd - mit fjernsyn har ikke video, og chancen for at finde et, der har, er konstant faldende - fraregnet et par sjældenheder. En næsten komplet samling Gaffa-blade fra 1983 - 2008. En hulens masse nipsgenstande, der alligevel ikke stod til at komme frem i dagens lys igen. En mindre bunke soveposer, liggeunderlag, defekte telte osv. Min gamle Olivetti-skrivemaskine, som jeg skrev mine første bidrag til Hvedekorn ind på... Det sidste gjorde ondt, og principielt synes jeg, at skrivemaskiner er fede, men man kan jo ikke få farvebånd til skidtet længere... Åh ja, og så en masse af det løse.

Mit liv bliver fortsat "lettere".

Smuttede en sidste tur hen langs med havnen ud i Vestbyen. Bare for at sige farvel og tage nogle billeder.

lørdag den 2. august 2008

Venner


Et par dage i vennernes tegn (udover selvfølgelig flytningens!). I går aftes var Louise, min ex, her for at se sit gamle hjem en sidste gang, inden det helt var tømt. Over en pizza blev der vendt både fortid og drømme - og uden at skal gå i detaljer, fik jeg endnu en gang bekræftet, at der ikke er ret højt til loftet i hendes hjemby Struer. Hvilket desværre har ramt hende... Og endda på hjemmefronten... Lovede hende for mig selv en fed bytur i anderledes frisindede København, når jeg engang er faldet på plads...

I dag var det så min reelt ældste kammerat, Bo, som jeg har kendt siden 1980, hvor vi kom i samme 1. klasse på Voel Skole (ca. 10 km. øst for Silkeborg, hvis ikke alle lige véd, hvor Voel ligger), der kiggede ud til burger, pizza og fritter fra den lokale. Vi havde egentlig mistet kontakten i nogle år, men mødtes igen sent sidste år over Facebook, hvor vi opdagede, at vi ikke blot repræsenterede nogle dybe rødder i hinandens liv, som vi havde savnet, men også havde noget at sige hinanden i nuet igen. Så at han sikkert er den sidste egentlige gæst, jeg får her i lejligheden, virkede både passende og symbolsk: En full circle-oplevelse.
Minderne trængte sig på: Om dengang, hvor vi udfordrede hinanden til at pisse op af min farfars elhegn for at bevise hvor meget mænd, vi (ikke!) var. Om hans forældres Commodore 16 - sikkert den første computer i byen - hvorpå vi udfordrede hinanden i Pong, efter at han havde brugt en halv times tid på at læse spillet ind fra kassettebånd! Om vores sadistiske matematiklærer, Britta, som dog blev mere menneskelig, da vi gradvist opdagede, hvad hun havde at kæmpe med på hjemmefronten, men som ikke desto mindre ødelagde mit forhold til faget permanent. Om den stilfærdige knajt (dét sagde man altså der på egnen!) fra landsbyen, der nogle år senere dræbte to folk på Århusbakken i Silkeborg under et narkoopgør. Om fyren fra den indremissionske familie, der forsøgte at slå sig fri ved at spille Dungeons & Dragons og høre "sær" musik sammen med os, fik indprentet af forældrene, at vi var "satanister", brød kontakten og tilsyneladende siden har været nostalgisk omkring sin ungdoms ekstremt artige "rebelske periode". Om vores aldrende engelsklærerinde af den gamle skole, der engang mødte én af vores klassekammerater i Brugsen, løftede ham fem cm. op over jorden i det ene øre for at tiltale hende ved hendes rigtige navn - og bagefter, da hun fortrød, købte en chokoladestang til ham! Om folkeskolekammeraten, der en dag lukkede døren til sine forældres garage og tændte for bilmotoren... Om gymnasiekammeraten, der for nylig døde af kræft...

Og vi snakkede om fremtiden. Om de jobs, vi hver især skifter til. Om de børn, han ikke vil have, og som jeg gerne vil. Om vores respektive drømme. Og om december, hvor jeg har lovet, at han kan overnatte hos mig, når han tager over for at deltage i en større elektronisk festival.

The book is closed and wide open.

Billede anno 1982: Mig øverst tv., Bo nederst th.