lørdag den 31. maj 2008

Midnight train to summer

Det gør jeg vist ikke. Overvejer dog stadig garagerock-extravaganzaen på Studenterhuset med Screamin' Eric, Cherry Overdrive og President Fetch. Måske.

Ellers har jeg jo købt Deroute på dvd i dag.

Forårets sidste aften efter kalenderen. Kan ikke sige, jævnfør Scherfig, at det er blevet forsømt. Snarere det modsatte. Har næsten fået jetlag over alt det, der er sket eller sat i værk. Og har været småhøj over farverne på de jomfruelige blade og tidlige blomster i mere end en måned. Men får sikkert aldrig nok af den specifikke årstid og den brusende livskraft, den vækker i én.

fredag den 30. maj 2008

Point of no return

Ja, så er regningerne betalt. Og lejligheden opsagt. Copenhagen, here I come - i hvert fald inden 1/9! Bliver sgu spændende, om tingene klapper, men alle lange rejser starter jo med det første skridt...

Kan se frem til en ret begivenhedsløs weekend. Overvejer dog at tage til Chill i Parken ude i Vestbyen i morgen - vejret bliver godt, rammerne om de arrangementer er altid hyggelige, og så er der bands og dj's en masse under uformelle former. Tror ikke jeg vil fortryde det, hvis jeg får samlet mig sammen...

torsdag den 29. maj 2008

Endnu en status

Hører: Svartbags debutalbum. Formidabel mørk hybrid mellem krautrock og shoegazer. Check evt. deres Myspace-profil: www.myspace.com/svartbag. Er desuden meget fascineret af Helena Espvalls meget svært kategoriserbare musik, der roder rundt et sted mellem folk, avantgarde og komposition: www.myspace.com/helenaespvall.

Læser: Universitetsopgaver under udarbejdelse :-)

Ser: Så lidt fjernsyn som muligt, selvom jeg da for tiden følger med - når jeg kan - i Søren Faulis ætsende selvkommentar Deroute. Er glad for at se, at han omsider har andet og mere på hjerte end "Mums"...

Skal: Have min lejlighed opsagt i morgen. Og betalt tre-fire større regninger. Og vasket op.

tirsdag den 27. maj 2008

P3 - et tu, Brute?

Klip fra dagens udgave af Nyhedsavisen: "80 procent af de sange, du hører på P3, er skåret til, så de passer præcis til radiokanalens ungdommelige profil. Hvis et potentielt hit skal blåstemples af P3's såkaldte playliste-udvalg, bliver kunstnere og pladeselskaber blandt andet opfordret til at fjerne bestemte instrumenter."

Kan slet ikke beskrive den dårlige smag, jeg har i munden. Med det kendskab, jeg desværre har til lokalradioernes playlister, ved jeg så udmærket, at tingene i forvejen ikke må være "for rå", "for outrerede" osv. Hr. og Fru Danmark - eller måske rettere deres børn - skal helst ikke udfordres på nogen som helst måde. De skal have det, de altid har villet have - et synspunkt, der mærkværdigvis ikke har forhindret den brede smag i at bevæge fra Elvis til Eminem og videre endnu, hvilket trods alt må tilskrives målgruppens træge, men dog eksisterende åbenhed. Men at radiokanalerne direkte går ind og former produkterne? Og så P3? En kanal, jeg faktisk altid har respekteret for i det mindste at udvise lidt mere mod end de fleste andre stationer, men som åbenbart nu udlægger begrebet "public service" som "retten til at skampule kunstnerisk integritet og ytringsfrihed i jagten på den lavest mulige fællesnævner"!

Hvad der næsten ærgrer mig endnu mere er, at jeg betaler playliste-udvalgets lønninger gennem licensen, og ikke på nogen måde kan vælge dét fra, hvis jeg samtidig vil høre og se de langt mere hæderlige udsendelser på P1 og DR2. Så jeg støtter faktisk - som flertallet af den danske befolkning - det ækle tiltag. Mit eneste magtmiddel i den forbindelse er boycotten.

Den træder hermed i kraft. På ubestemt tid.

Ugens motto

Overarbejde æder sjæle op.

mandag den 26. maj 2008

Ingen yderligere bemærkninger





søndag den 25. maj 2008

Lille note på vej ud i virkeligheden

En stille weekend. Har besøg, men der er på en behagelig måde intet som helst tryk på. Der er blevet set film i kilometervis, hørt stakkevis af cd'er, hygget og drukket øl på græsset, og det har været superfint. Ind imellem er livet bare bedst, når man lader det flyde. Så det fortsætter jeg lige med lidt endnu ;-)

fredag den 23. maj 2008

Per og Sophus

Under lidt shopping i byen i går fik jeg genoptrykket af Per Højholts Turbo op under neglene for 29 kroner. Havde selve teksten andre steder, men kunne virkelig ikke stå for bogens originale formgivning - den aflange beskæring, der gav plads til lllaaanngge, frææææsende linjer. En af de fede, men upåagtede detaljer ved Højholt var, at han - ud over at være den bedste danske digter i min levetid - havde en lille billedkunstner i sig. Flere af hans bøger fra især de tidlige 70'ere var de rene objekter - frydes stadig over mit eksemplar af Volumen, der slumrer lækkert i sin papæske med sin vidunderlige, opfindsomme kakafoni af tekst og billedelementer! - og Turbo har allerede sin rem af huden. Dejlig, dejlig genstand. Selv genoptrykt.

Har i øvrigt startet en Facebook-gruppe til ære for Sophus Claussen. Husker stadig en snak for mange år siden med en gammel gymnasieveninde, der frejdigt sagde, at hans poesi gjorde hende "våd i trusserne"! Hardcore! Fatter det dog sagtens: Den er saftig, vital, struttende, primitivt spirituel, ja, simpelthen erotisk på et alment kosmisk plan - og lige så meget nu, som den var det i hans levetid. Som Højholt er Claussen et af mine all-time lyriske idoler, og jeg kunne ikke leve med, at han ikke havde en "mindesten" på den kanal... Tilgangen er i øvrigt også relativt pæn, kan jeg se, så jeg er ikke den eneste, der har følt en mangel der.

torsdag den 22. maj 2008

Gys!

Skræmmende: Ind imellem er man bare så opslugt af her-og-nu-aktivitet, at man helt glemmer, at der er en større verden omkring sig.

Endnu mere skræmmende: At vende tilbage til den og opdage, at den stadig er domineret af komplet stupide fænomener som tørklædedebatten og pædagogstrejken...

tirsdag den 20. maj 2008

Overtræk

Køber ind i ét væk. Jo, det er én af de måneder, hvor alle pærer går på samme tid, der ikke er mere vaskepulver, man lige pludselig løber tør for engelsk sovs og alt det faste på badeværelset er brugt op. Resultatet? Overtræk!

Men pokker stå i det. Leve skal man. Og jeg får en gæst i weekenden, der skal have det ypperste!

Ellers kommer denne dag og de næste til at gå med oprydning og overarbejde. Håber, jeg også rent faktisk kan få en smule fra hånden ind imellem - og jo, med det mener jeg ikke ting, der falder ind under kategorien "sure pligter". Savner seriøst at skrive igen på et mere ambitiøst plan - ikke bare dagens digt + blog, men også rent faktisk anmeldelser og artikler. For tiden må jeg bare konstatere, at frirummet ikke er der.

mandag den 19. maj 2008

...og det totalt modsatte

Ænderne i Nørre Tranders Gadekær har fået ællinger. Bumserne er rykket ned på "Søkroen" med deres flaskeposer og kamphunde. Og jeg har spist en astronaut-is på vej hjem fra arbejde. Jo, der er sgu sommer!

søndag den 18. maj 2008

Så er han højtravende igen...

Grunder over en formulering, der nærmest tilfældigt undslap mig i går aftes: "Måske er hver sans et sprogsystem i sig selv".

Det var bare en strøtanke, men den forekommer mig rigtig. Jeg mener: Hvis sproget er det, der gør os til mennesker - reflekterede, filosoferende, troende, skabende på et helt andet plan end andre jordiske væsener - hvor kommer dyrenes bevidsthed så fra, om ikke fra sanserne? For den er der jo: Selv det ynkeligste tøffeldyr reagerer præcist og hensigtsmæssigt på verden omkring sig. Måske er bevidstheden i det tilfælde uadskillelig fra fysikken, men gør det en forskel? Der er stadig tale om en organisme med bestemte beskaffenheder, der registrerer noget omkring sig, hvorefter den reagerer ud fra sit eget potentiale på en sådan vis, at den opretholder og fremmer sig selv. Vores sprogliggjorte tanker, følelser og erkendelser er dybest set bare raffinerede udgaver af den samme proces. Og for at noget i det hele taget kan registreres, må der eksistere en form for begrebsapparat. Et sprog, eller noget parallelt, der kan sortere og kategorisere. Der kan muliggøre en præcis - en ikke-arbitrær - reaktion.

Lige så indlysende falder det mig, at sanserne både har grammatik og syntaks. En lyd kan gradbøjes på utallige måder. Farver har et utal af nuancer. Smerte og nydelse kommer på et utal af niveauer. Stop vat i ørerne, sid helt stille, rens hovedet for tanker, hold vejret, så du intet dufter - bare se. Og det, du ser, er alligevel en fortælling i sig selv, uanset om den er statisk eller det modsatte. Mening som sådan har den ikke - eller hvad, for er informationen irrelevant? - men der er et forløb med en vis struktur, der ikke kunne have været anderledes. En "sætning", hvori nuancer og former finder sammen for at danne et præcist billede af din omverden i det omfang, det nu er muligt for dig og dit system at opfatte den.

Men det korrekte billede får du først, når du åbner for de andre sansers porte også. Og decideret menneskeligt bliver det først, når også tankerne, følelserne, intuitionen sætter ind. Verden i 3- eller 4-D. Holisme for begyndere, ja, nærmest også tøffeldyr! Og alligevel baserer vi så meget af vores civilisation på en matematisk tænkning, der isolerer størrelser for at beskrive dem. Hvilket er fint - problemet er bare, at isolationen ikke brydes igen bagefter. Delen indskrives langt fra altid i helheden igen. Kaosteoriens rigtighed har på den måde gennem efterhånden mange år været indlysende for mig, og det er bestemt bare bestyrket nu.

Den franske digter Stephane Mallarmé så verden i sin helhed som en bog, der kunne og skulle både læses og skrives. Nuvel, visionen er lidt bastardiseret, for sproget - dvs. de sprogsystemer, vi bevidst benytter os af - har slet ikke en god nok beskaffenhed til at kunne beskrive "verden" og putte den i et bind. Der er vi til enhver tid nødt til at blive "primitive" - at tage både sanserne og den 6. samme i brug. Men måske Mallarmé faktisk vidste det samme - hans digtning betonede i hvert fald stærkt det suggestive - og bare ikke fik det ordentligt formuleret?

fredag den 16. maj 2008

En slags reportage

Time Waste Us: Columbian Neckties uden deres knytnæve af en ex-forsanger. Dvs. i hvert fald ikke bedre, men heller ikke ringe. Ikke så sammenspillede, som man kunne have ønsket sig.

Genie Dean: Tilsyneladende bandet, der for evigt er dømt til at være ret godt, men ikke helt godt nok. Anonym pop-punk. Men sangerinden er og bliver lækker.

Bel Esprit: De første 30 sekunder var suveræne. Ren doom. Så gik der indie i lortet, og på disse kanter er det altså noget nær et bandeord.

Lotus Krokus: Helt enormt godt show. Efter sigende ikke et sammenspillet hold, men det lagde man ikke mærke til, mens den faste akustiske trio blev flot suppleret med tværfløjte og ualmindeligt velspillet elguitar. Psych-folk? Nok mere bare folk. Men uanset hvad fås det ikke bedre i Danmark lige nu.

The Seven Mile Journey: Tænderskærende intens postrock. Høstede nok aftenens største bifald i caféen, og de fortjente næsten bedre endnu.

Boomblastaz: Så ikke så meget, men kog var der i gryden. Og samspillet var gruopvækkende tight!

Den Røde Løber: Yes! Betonrock med hardcore-signal. Unikt. Hvorfor har jeg ikke fået dem set før? Giv mig en plade - nu!

(skrevet kl. halv seks om morgenen med smertende ben og ondt i ægget. Bær venligst over med mig!)

Way Up North

Så er det vel nu, koncertsommeren starter for alvor. Tager i hvert fald til Way Up North på Studenterhuset i aften for at høre cremen af den nordjyske scene. Er i virkeligheden lidt skuffet over programmet, for de er mange gengangere fra de foregående år. Men hvad pokker: De gode bands er og bliver jo gode, og så er Way Up North gerne årets chance for at møde "de gamle" fra Aalborgs undergrund og checke op på, hvad der er sket siden sidst. Og i øvrigt trænger jeg simpelthen til at komme ud af huset, kan jeg mærke.

Sandsynlig rute: Yngvesin, Hell is in Hello, Bel Esprit, The Seven Mile Journey og Tone. Om den holder, kommer an på niveau og humør - der spiller jo også folk som Lotus Krokus, Den Røde Løber og LHT Soundsystem.

torsdag den 15. maj 2008

Dejlig demo

Kan på det stærkeste anbefale Svenning og Fuglekongen, hvis første demo jeg netop har anmeldt. Filmisk illbient med en formidabel fornemmelse for klang og rum, der gør lytteoplevelsen næsten fysisk sanselig. Helt klart den mest spændende nyhed i dét hjørne af musikverdenen, jeg har hørt gennem et par år - som at stå alene i et skummelt, forblæst industriområde i en sen nattetime. Lyt selv her: www.myspace.com/svenningogfuglekongen.

onsdag den 14. maj 2008

Solidariteten skifter hænder

Jeg er og har altid været socialist, fordi jeg ikke kan acceptere den stærkes ret til uhæmmet at træde på den svageste. Derfor - og præcist derfor! - føler jeg ingen som helst form for solidaritet med BUPL, der ikke blot i forvejen kan se frem til et lønhop på 12.8 %, men heller ikke kunne finde ud af at strejke sammen med bl.a. FOA her forleden. Solidariteten går i stedet til de i forvejen pressede forældre, der anden gang inden for meget kort tid (for jo, den nye strejke rammer selvfølgelig i vidt omfang de samme kommuner som sidst!) ikke kan få deres børn passet. Specielt de studerende - selv uden børn er foråret en endda meget stressende tid!

Strejker? Ja, om nødvendigt. Strejker uden et mindstemål af empati og hensyntagen i forhold til dem, der rammes? Nej!

Som det ofte siges, er strejken fagbevægelsens stærkeste våben. Det er vel ikke for meget at forlange, at det bliver brugt med omtanke!

Geiger-dag

Så er Geiger # 15 officielt på gaden - i hvert fald pakkes og forsendes der på livet løs i Førerbunkeren i Århus. Har personligt tre større ting i: Et portræt af pladeselskabet Phisteria (Hinsidan, Wäldchengarten, Chasing Eudaimonia etc.), en artikel om politisk britisk synthpop fra 70'erne og 80'erne (The Normal, Depeche Mode, den første line-up af The Human League, Heaven 17 og Orchestral Maneuvres in the Dark) samt et mindre stykke om en af mine favorit-riot grrrl-plader: Pretty on the Inside af Hole. Og så har jeg skrevet lidt anmeldelser for resten af pengene.

Har svært ved at beskrive min glæde og lettelse over at se det nummer blive en realitet. Det har været i stærk modvind siden starten for over et år siden, og undervejs har selv den gamle, faste kerne af redaktionen været ved at forstøve. Men på en eller anden måde er vi alligevel kommet frem til målet, og forhåbentlig er der grønt, friskt græs på den anden side af bakkekammen. Nu er der i hvert fald løftet en gevaldig vægt fra vores skuldre.

tirsdag den 13. maj 2008

Udlængsel

Boligsøgningen igang. Får tilbud på tilbud ind, der ikke helt matcher mine krav, men så igen er der ingen, der har sagt, at den slags skal være nemt. Så meget sagt har jeg fået at vide af en lille fugl, at man kan vente i evigheder, hvis man er alt for kritisk, så det kan være, jeg skal til at revurdere mine standarder. Vil i hvert fald gerne have dét spørgsmål på plads hurtigst muligt.

Hører Portishead igen og igen og igen. Ikke blot bliver den plade bedre, stærkere og dybere for hver gang, jeg hører den - og den begejstrede mig allerede i første hug! - men den er landet på det helt rigtige tidspunkt af mit liv. Ligesom i sin tid Cures Disintegration og Bloodflowers, Smashing Pumpkins' Mellon Collie and the Infinite Sadness, Gastr del Sols Camoufleur, Slowdives første ep'er, Humanoids Stakker-single, Depeche Modes Black Celebration... Der er bare plader, der rammer én helt korrekt - og dét albums kombination af eventyrlyst, legesyge, selvransagelse og stærk, stærk energi er virkelig min sjæls soundtrack anno foråret 2008.

lørdag den 10. maj 2008

Brutus og de andre

Ok, så endte jeg nærmest med at bruge dagen på slægtsforskning. Fandt en del interessante ting, men nej - jeg nedstammer altså stadig hverken fra Gorm den Gamle eller Karl den Store, hvilket mange ellers har for vane og som mål. Hvilket passer mig fint. Efter alt at dømme var de røvhuller. Ikke mindst Karl, der havde en mani med at henrette folk (specielt saxere, der boede i datidens svar på Mellemøsten: Germanien!), som nægtede at konvertere til kristendommen og acceptere hans overmagt. Vil venligst undlade at trække ellers oplagte paralleller til nutiden...

Men et par skægge ting jeg har set, mens jeg har klikket rundt. I Sundby blev der i 1891 - hans forældre havde vistnok meget travlt med at markere sig i klunkemiljøet - viet en person ved navn Brutus Schwanenflygel! Og en pensioneret militærperson i 1700-tallet blev åbenbart betegnet som en afdanket rytter... Og så blev vielser før i tiden omtalt i de ellers så respektable kirkebøger som copulationer. Ak ja, skiftende sæd og skikke...

Trin på stedet

Sommerforkølelse. Troede i går, at det var influenza, men den mærkelige fornemmelse i kroppen viste sig ikke at være mere, end en god nats søvn kunne kurere. Har kørt mig selv hårdt længe. Nu er der bare lidt småsnotten tilbage.

Rastløshed. Adspredt skriblen på dit og dat. Småærinder. Nedslag i gamle numre af Record Collector. Kan ikke sidde stille, men savner retning.

torsdag den 8. maj 2008

Jean Michel Jarre

Kald det arrogance, kald det selvværd, men det sker ret sjældent, at jeg direkte anbefaler interviews, andre danske skribenter står bag.

I det aktuelle tilfælde Jean Michel Jarre forholder det sig dog anderledes. Måske fordi jeg i den grad har afskrevet ham som musiker. Jeg mener: Med sin stigende forkærlighed for Danmark minder han om folk som Smokie, Dr. Hook og (i deres senere dage) Suede. Folk, der pludselig opdager, at mit hjemland har det mest konservative, nostalgiske og taknemmelige publikum i Europa - enhver prut i en flaske fra en gammel kending bliver af en eller anden grund, der sikkert skal findes dybt i vores "folkesjæl" (jf. DF tror jeg, vi har solgt den forlængst!), værdsat og hyldet! Hvilket specielt sårer mig i det sidste tilfælde, for netop det band inkarnerede i mit hoved 90'ernes unikke blanding af frihed, dekadence og undergang... Husker en koncert på Grøn Koncert i Løkken før opløsningen, hvor en anden i selskabet græd over i det hele taget at se gruppen, mens jeg græd over hvor helt igennem ynkelig, den var blevet...

Nå, men tilbage til Jean Michel, som jeg også havde mine stjernestunder med tilbage i 80'erne: Oxygene, The Concerts in China, Zoolook og Rendez-vous er stadig dybt værdsatte værker af deres tid. Senere synes jeg, at han blev kvalt i ambitioner, før han på værste vis begyndte at æde af sit eget væv. Og hvem husker ikke fiaskoen heroppe nordpå for nogle år siden, Aero, hvor han godt nok hyldede vindenergien - smukt initiativ - men mest genbrugte gammelt materiale, mens folk druknede i mudder? Men nu har Ras Bolding og en række velvalgte sparringspartnere lavet et brag af et interview på http://www.geiger.dk/artikler/artikel.php?id=299, der rent faktisk dokumenterer, at Jarre ved hvilken tid, han lever i, og måske kan have et interessant kunstnerisk rendez-vous med analoge synths eller to i vente endnu...

Og selvfølgelig kom indlægget mere til at handle om mig end Jarre... Det er vel det, blogs handler om... Men læs endelig selv!

onsdag den 7. maj 2008

Onsdagsskribleri

Venter igen. Der er dage, der simpelthen er sådan. Men solskin og høj luft as usual. Det er dog noget.

tirsdag den 6. maj 2008

Mandekamp

Nå, men overarbejde blev det ikke til. Til gengæld lovede min inspektør mig fuld opbakning - personlig anbefaling, relevante telefonnumre, mulighed for hurtig fratrædelse osv. - og mente, at jobbet kunne melde sig allerede inden sommerferien. Så nu handler det dybest set om at finde noget at bo i.

Har ellers brugt formiddagen på at blande diverse cd'er til Pia og skrive dagens digt, der blev charged, men ikke helt godt, tror jeg. Men en vis person mener vist, at jeg ind imellem er for selvkritisk, og det skal nok passe...

On a less private note: Nu er der sørme kommet endnu en instruktionsbog i, hvordan man er en rigtig mand. Mandual hedder den, og forfatteren, Henrik Dreboldt, dyrker den for tiden meget populære drengerøvsmodel, hvor mængden af testosteron i ens blod nærmest er ligefrem proportional med hvor mange bjørne, man kan nedlægge med de bare næver, og hvor stor en hækspoiler, ens sportsvogn er udstyret med.

Der er talt så meget - og i øvrigt relevant - om kvindekamp efterhånden, men måske er det på tide med en mandekamp også? Mod vaskebrættet og solarielooket. Mod James Bond-idealet. Mod håndværkerstereotypen. Mod den infantile tendens, Dreboldt arbejder for. Eller rettere: Med dem alle sammen (sidstnævnte dog måske undtaget!), hvis de falder indehaveren naturligt - og mod selve idealerne, der kun er til at snuble over og kvæppes i.

Min personlige "no-bullshit-Dr.-Phil"-tese: Du er mand nok, når

1) Du står ved det, du - og inden andre - er!

2) Du tager åbent og konstruktivt, men også kritisk mod det, du er ved at blive.

3) Du fører dig frem med normal menneskelig værdighed.

4) Du respekterer andres - ikke mindst kvinders - ret til at gøre nøjagtigt det samme.

Den burde være brugbar for både havnearbejdere, elektrikere, kunstnere, rebeller, bankrådgivere, statsmænd og alle de andre typer, et velfungerende samfund har lige meget brug for. Og kvinder, i øvrigt, hvis man drejer den lidt. Og den giver i øvrigt de fleste, inklusive til tider mig selv, noget at arbejde med, men mon det ikke er det værd? Om ikke andet ender man med garanti med at tage sig mere sympatisk ud over for det modsatte køn - i hvert fald de repræsentanter for det, der rent faktisk er ude efter en mand - end hvis man ræbende står og piller ved sin knallert med den ene hånd, mens man klør sig i skridtet med den anden!!!

Ekstatiske tilbud fra forlag og multinationale tv-selskaber accepteres mod passende honorar. I al ydmyghed mener jeg, at min Mandual er bedre end Dreboldts, der står i 299 - siger og skriver tohundredenitini - kroner!

mandag den 5. maj 2008

Optræk

Arbejdsdag igen. Men af flere grunde ikke en almindelig af slagsen. For det første er der sandsynligvis overarbejde i aften, da jeg har en kollega, der skranter... For det andet fik jeg at vide, at min inspektør kommer forbi i morgen. Så skal jeg forhøre mig om mulighederne for at skifte til et job i samme firma i København - på forhånd har jeg hørt et par fugle synge om, at chancerne er gode. At afdelingerne derovre konstant mangler stabil arbejdskraft. Håber på at kunne starte derovre efter sommerferien, som jeg i øvrigt også skal have bestilt i morgen.

søndag den 4. maj 2008

Ferien kort

Nå, men altså: Ferien kort. Tog til København onsdag efter, sov det meste af vejen og ankom lidt over 1 om natten, hvor Pia tog imod på Hovedbanegåren. Og med natbussen ankom vi til hendes nye lejlighed på Nørrebro, som hun var flyttet ind i samme dag: Stadig et mylder af flyttekasser, men vi fik da gjort plads til et par madrasser på gulvet. Med skam må jeg melde, at vi ikke kom til 1. Maj om torsdagen - vi havde mere travlt med at indrette, hygge os og undersøge kvarteret. Damn, der vil jeg gerne bo!!! Men med de penge, jeg har at gøre med, må jeg nok indstille mig på en forstad, når jeg rykker derover.

Fredag fik vi brunch på en lille café i nærheden - hyggeligt, men ikke en stor kulinarisk oplevelse til prisen - før det gik mod Hovedbanegården igen. Nåede lige at få købt det nye Portishead-album i Axel Music - mest fordi jeg måtte have det nu!!! - inden vi sagde hej, og jeg rullede tilbage mod Nordjylland. Træt, men med en følelse af at være faldet på plads.

Nåede knapt nok hjem for at fodre katten, inden det gik videre til en fest hos min gamle Revolution-veninde Melanie, som jeg stødte på igen sent sidste år gennem Facebook. Og det kørte enormt fint for mig, så længe vi var der - kunne godt lige overskue en privat sammenkomst med vin og drinks på bordet. Men så snart vi ramte byen, gik jeg kold - forblev på fødderne, men morede mig ikke og tænkte ærligt talt mest på min seng. Holdt ud i tre timer, men flygtede til sidst næsten desperat ind i en taxa med kurs mod Aalborg Øst. En god tur, til gengæld: Visse chauffører er bare mere interessante at høre på end andre, og hende her var meget engageret i kampen mod byens pirattaxaer, som jeg ærligt talt heller ikke har den store fidus til... Der har været flere grimme historier heroppe om folk, der blev lænset, voldtaget og i et enkelt tilfælde fundet myrdet, efter at have taget sådan en...

SOV!!! I går fik jeg stort set kun kigget på nogle digte, jeg havde kradset ned under turene til og fra Nørrebro - så var jeg færdig med at være produktiv. Og i dag tager jeg den også med ro. En ny uge truer. Med fuldtidsarbejde og flytteplaner, der for alvor skal tages hul på.

lørdag den 3. maj 2008

Status. Igen.

Er helt ualmindeligt mat efter nogle ekstremt koncentrerede dage. For at starte op igen, tror jeg bare lige, vi tager en status...

Hører: Portishead: Third. Portishead er i den grad en gruppe efter mit hoved: De udgiver kun noget, hvis de har noget nyt at sige, og på den led alene ser jeg ufatteligt få paralleller til dem... Depeche Mode frem til og med Black Celebration og Sort Sol frem til og med Flow My Firetear, vel egentlig kun... Nå, men jeg elsker deres nye cirkulære, støjende og støvede folk-stil, og Beth Gibbons synger stadig mere smukt og indtrængende end de fleste engle... Er desuden ved at bikse noget blandet Marc Kellaway sammen til Pia, så jeg får også hørt noget gammelt 75 Magic Tricks, Tender Buttons, Vinyl Dog Joy og Exquisite Russian Brides. Skævt, vidunderligt og ekstremt originalt som altid...

Ser: Fjernsyn. I dag trænger jeg til det.

Læser: Lionel Davidson: Vodis Hemmelighed. Pia lånte mig den til hjemturen. Synes måske, der bliver tærsket lige lovlig meget langhalm hen over siderne, men en spændingsroman med et originalt plot - og flere lag - er det, og miljøbeskrivelserne fra den sibiriske ødemark står stærkt tilbage. Og så supplerer jeg op med Fernando Pessoa: At Være Virkelig. Dejlig naturlyrik: "Hvis man vil se en mystiker i mig, er det i orden. / Jeg er mystisk, men kun med kroppen. / Min sjæl er enfoldig og tænker ikke."

Er: Uendelig træt efter en bytur i går, som jeg nok ikke skulle have presset ind i skemaet. Var på ingen planer gearet til den, og selvom jeg først tog hjem kl. 5, gik jeg reelt død ved totiden. Har sovet næsten ti timer i dag, og det er ikke nok.