onsdag den 30. april 2008

Rigtig rød front!!!


Endnu et ultrakort indlæg i dag, da jeg har modbydeligt travlt med at pakke, handle ind og fodre katten, inden det går mod København til kærtegn og 1. Maj i Fælledparken. Har faktisk ikke helt styr på, hvem der taler der i år, men dukker den her afbildede person op - og får jeg hende (hvilket næppe sker, men man har jo altid lov til at drømme!) på tomandshånd - har jeg tænkt mig at spørge om, hvad hun egentlig bilder sig ind...

tirsdag den 29. april 2008

Tirsdagsskribleri

Regnvejr over Aalborg Øst. Alting føles friskt og nyt.

Venter bare i dag.

mandag den 28. april 2008

hævi mætal å bajs

Energien var mildest talt ikke i top i går, men ud af sengen fik jeg mig da slæbt, så jeg kunne tage vel mod Konge, der dukkede op lidt over kl. 15. Vi havde egentlig ikke set hinanden i en rum tid - meget var sket siden dengang først i 90'erne, hvor vi boede dør om dør i rabarberkvarteret Arendalsvej, og vi sammen lavede det sandsynligvis mest omdiskuterede skoleblad (Streg 9) i Silkeborg Amtsgymnasiums historie - men skæbnen ville, at han kom kørende forbi en dag forleden, hvor jeg ventede på bussen, og gav mig et lift ind til banegården. Og skæbnen ville, at han boede lige i nærheden, og at vi begge syntes, det var på tide at hive en dag ud af kalenderen, drikke øl, høre metalplader og snakke om både gamle og nye dage. Så det gjorde vi. Frem med Death, Carcass, Opeth og Cathedral, ind med humlen - og ud med tusindvis af minder og anekdoter fra dengang, de hotte metalnavne i Silkeborg hed Infernal Torment, Disfigured, Human og Undertaker, og vi (selvom jeg dengang spillede trance i Mateaux og på den måde var en lille verden væk musikalsk fra Konge, der var drivkraften i Disfigured) kendte de samme folk på kryds og tværs (nej, den samlede undergrund i den by var ikke ret stor, så folk holdt meget sammen hen over genrerne!). Af og til havde de en pudsig kant. Hvem skulle f.eks. have troet, at Jesper Sørensen - den erklæret satanistiske og meget selvbevidste growler fra Miscarriage, der engang rituelt ofrede en bamse under en koncert og opfordrede folk til at moshe rundt i "indvoldene" - skulle ende med at få sin egen lille, mondæne restaurant? My, my, how time goes by...

Ved ottetiden skulle han over for at fodre et par heste, han har opstaldet på en gård i nærheden, og jeg fandt Pia online, der sendte mig links til noget spritny, ganske glimrende techno (Ref). Rart at få lindret de smertende, men også lidt salige øregange. Og få lagt lumske planer for Nørrebro-turen her sidst på ugen...

søndag den 27. april 2008

Mærkedag

I går var nok den mest kompakte dag i månedsvis. Var oppe allerede halv otte for at skrive blog + dagens digt, sluge min morgenmad og overstå et par indkøb, før min faster og hendes mand hentede mig. Det var, som sagt for et par dage siden, mine halvsøstre Susi og Mies konfirmation på Hotel Scandic i Silkeborg, det gjaldt, og vi var alle tre ret ivrige efter at nå tidligt frem, så vi ikke skulle vade rundt og give hånd til gud og hvermand, som det jo er kutyme ved den slags formelle lejligheder. Vi nåede dog forbi min oldefar Johannes Grejsens gamle cykelforretning i Laurbjerg, som i dag er omdannet til almindelig beboelse, og blev overraskede over, at man stadig kunne se hans gamle skilte, der reklamerede med "Cykler", "Cigarer" og "Tobakker", tegne sig tydeligt i bygningens murværk.

Har ikke været til en konfirmation i en evighed - og det skal ikke være nogen hemmelighed, at mine egne børn, om jeg får nogle, netop hverken skal døbes eller konfirmeres, men frit skal vælge deres tro, når de er modne til det - men jeg noterede mig, at der var visse ting, der havde ændret sig meget siden jeg selv var turen igennem for 21 år siden. F.eks. pigernes kjoler, der, i tidens ånd, afslørede lidt for meget efter min smag, og det faktum, at gavebordet - modsat i min tid, hvor det også gerne rummede stereoanlæg osv. - nærmest kun rummede kuverter. Men andre ting var selvfølgelig det samme: De haltende festsange, den formelle høflighed (blot forstærket af, at netop dette selskab langt hen af vejen var bundet sammen af skilsmisser, defekte professionelle relationer osv.) og konfirmanderne, der tydeligvis var ved at grave bunden ud af deres sko af forlegenhed over al den opmærksomhed. Alligevel var festen faktisk vellykket. Pigernes mor, Benthe, var en formidabel vært, der indledte begivenheden med at introducere folk for hinanden, og mangen et gammelt bekendtskab blev taget op. Og min far fik holdt en glimrende, meget humoristisk tale, som jeg ikke var den eneste til at rose ham for bagefter, selvom jeg - modsat ham - ikke synes, at piercinger og tatoveringer "i hoved og røv" er det værste, man kan rage til sig i teenageårene...

I øvrigt vadede vi rundt i fodboldspillere. Brøndby var indlogeret på hotellet, viste det sig, og der skal nok have været dem i selskabet, der så sol, måne og stjerner i den forbindelse. Selv syntes jeg nærmere, det var lettere bizart at vade rundt i kendisser, jeg ikke kendte navnene på...

Bagefter var vi en mindre flok, der var oppe for at hilse på min farfar, der var for ilde medtaget af sin sygdom til at kunne være med under festen. Til min store beroligelse var netop hans plejehjem ikke strejkeramt, og personalet gjorde et meget positivt indtryk på mig. Hvad der glædte mig mest var dog, at han - efter omstændighederne - var i godt humør. Og meget klar i hovedet.

Var i Aalborg igen ca. 21:30. Havde Pia i telefonen et par timer - den bedst mulige afslutning på en dag, man vil huske - og gik derefter ud som et lys.

fredag den 25. april 2008

Less is more

Var temmelig smadret, da jeg nåede frem til koncerten på Studenterhuset, og det blev ikke bedre, da der røg en øl indenbords. Jo, det var en af de aftener. Heldigvis gik As In Rebekkamaria først på (der var også et supportband, jeg ikke så). Musikken var som på albummet, som jeg ikke skal lægge skjul på, at jeg synes er temmelig godt: En extravagant blanding af smældende beats, diskret rockinstrumentation, kælne vokaler og tekster, der rækker langt ud over det sædvanlige niveau indenfor electroclash. Og showet var klart blevet bedre, siden jeg så Rebekkamaria med band på SPOT sidste år: Stylingen var langt mere selvsikker, og projektionerne bag lærredet bag hende afstemt med de enkelte sanges indhold - modsat dengang, hvor de bare var noget digitalt retro-80'er-blæver. Og bandet var godt sammenspillet, selvom jeg har en mistanke om, at det ikke var i topform i går. "She Lion" var f.eks. et regulært festfyrværkeri, der fik publikum godt op at køre. Men det sære ved det, hun laver - og sådan har det også ofte været med Lampshade - er, at der er så mange manerer inde over. Og de ødelægger en del for hende. I dette projekt vil hun gerne give den som det sexsymbol, hun så nemt kunne være, men hun prøver for hårdt - det virker påtaget. Hun vil gerne have dans ind over showet, men det virker altid lidt malplaceret - i går aftes i form af et par dansere i bjørnekostumer, der kom ind hen mod slutningen, men snarere viftede fladt med poterne end tilførte den samlede optræden energi. Og billedsiden bag hende var flot og ambitiøs, men for ensformig. Hun er en mærkelig blanding af tårnhøj ambition og noget, jeg ikke kan tolke som andet end en flimrende selvtillid - hun vil mere, end hun reelt kan gennemføre. Og det synes jeg er synd, når talentet taler for sig selv i den grad, det gør. Hendes force er sangene, teksterne og den blotte performance (design er også en styrke, men her bør hun ikke forhaste sig), og det kan jeg ikke se, at der er noget i vejen med at koncentrere sig om...

Strejke, weekend å sårn

Endnu en dag med strejke. På sin vis fedt, eftersom jeg synes, at de involverede faggrupper fortjener en højere løn, og at de bare skal klø på, indtil de får det, de vil have. På den anden side tænker jeg også på de tusinder af liggesår, der må ramme sagesløse, sengeliggende pensionister landet over i disse dage. At strejke handler i vidt omfang om at tage uskyldige som gidsler. Socialisten i mig sympatiserer med sagen og står bag målet. Medmennesket har i dette tilfælde betænkeligheder omkring midlet. Man må håbe, at der opnås konstruktive resultater snart, så det ikke kommer til at koste liv. Og så for pokker se, om der ikke kan udtænkes nye, lige så effektive aktionsformer, der ikke i samme grad tvinger ofrene til at være potentielle bødler. Hvornår har Fagbevægelsen egentlig sidst haft en tilbundsgående brainstorm?

Spændende planer liner sig op. Weekenden er fuldt booket. I aften skal jeg på Studenterhuset for at høre As In Rebekkamaria: Rebekkamaria Andersson fra Lampshade, der netop har begået det fine og meget personlige electroclash-album Queen of France. Skal nok blive festligt. I morgen går turen til Silkeborg, hvor jeg først skal checke op på, om min farfar, der pt. ligger på et plejehjem ramt af lammelse og tiltagende demens, ikke er alt for strejkeramt. Derefter går turen videre til mine halvsøstre Susi og Mies konfirmation. Og søndag kommer min gamle gymnasiekammerat Konge (egentlig hedder han Henrik, skal det siges) forbi. Så skal der høres gammel death metal på vinyl og kigges i øldåser.

Næste onsdag tager jeg så til København i et par dage: Til den tid er Pia lige flyttet ind i en lejlighed på Nørrebro, og det skal fejres med hygge og måske en stille i Fælledparken. Tager over d. 10 igen, hvor vi har tænkt os at fejre vores fælles passion for Depeche Mode på Faust, hvor gruppens plader vil blive vendt hele aftenen. Og hun har snakket om at komme herover i nogle dage senere på måneden for at skrive opgave. Min mave jubler!!!

torsdag den 24. april 2008

Tandlægeskræk - nu med ekstra paranoia

I Tandlægebladet - http://www.tandlaegebladet.dk/side.asp?aid=15838&p=15838&n=1,18,31,15838&uid=973395819&side=100&color= - gør Kristian Ditlev Jensen bl.a. opmærksom på en norsk undersøgelse, der har bevist, at 75 % af de kvinder, som har oplevet seksuelle overgreb i deres barndom, lider af tandlægeskræk. Derfor mener han, at tandlæger, der studser over patienter med denne angst, "bør kontakte kommunen".

Spændende forslag. Det vil potentielt sige, at man ikke blot skal være angst for hvinende bor, ditto smerter og tårnhøje regninger, når man vover sig et sådant sted hen. Man skal også frygte alvorlige, grundløse anklager mod sine forældre! Gu' ve', om kommunerne ikke får travlt rundt omkring, hvis den idé finder fodfæste...

onsdag den 23. april 2008

A design for life

Spændende dage med spændende planer. Alt er i flux, men gennemlyst. Tre konkrete planer for fremtiden er ved at tage form...

1) De digte, jeg siden starten af marts har publiceret dagligt på digte.dk, har indtil videre ikke kun en ret klar fælles tematik - forelskelsen og det erotiske - men også et ganske rimeligt niveau. Når min tremånedersplan løber ud d. 2/6 skal de omarbejdes til et manuskript. Mit første i ni år. De tigger om det.

2) Sammen med Pia - vi håber naturligvis på at inddrage en del flere folk hen af vejen - brygger jeg på ideen om et litteraturtidsskrift, der, om alt går vel, kan rense luften efter Bukdahl/ØK-skolen. Dvs. gøre såvel det visionære som det metafysiske til gangbar mønt igen. Tillade overbygninger. Et ambitiøst projekt - indrømmet - men et sådant tidsskrift synes mere og mere nødvendigt efter ikke kun min mening. Og hvis der ikke er andre, der gør noget...

3) Jeg vil gøre alvor af at rykke til København. Selvfølgelig dels for at være tættere på Pia, der snart rykker derover, men også for at få luftforandring og nye jobmuligheder. Jeg har længe vidst, at jeg trængte til et voldsomt nybrud i mit liv - at kaste boldene op i luften igen - og retningen synes helt rigtig. Så nu er researchen i gang...

tirsdag den 22. april 2008

En slags ufrivillig prædiken

Dagens klumme i Urban er i og for sig ikke uinteressant. Under overskriften "De falske vikinger" tager Tomas Ditlevsen fat i vores store nationale stolthedssymbol - den udfarende, stolte og eventyrlystne viking - og sætter ham op over for den nutidige danskers angst for indvandrere, udenlandske påvirkninger, internationale samarbejder, døden og andres blik. "Desværre stammer vi ikke fra disse udfarende eventyrere", skriver han: "Vores forfædre er krysterne og kujonerne, som blev på stranden, da de dristige fra bygden tog på togt. Angst for det fremmede og hængelås på døren. Det er vores rødder. (...) Min opfordring til alle er: Gå ud i skoven med din økse - naturligvis i bar overkrop - og flæk nogle ting. Det vil give dig troen på, at du ikke er så nem at vælte og dermed evnen til at møde det nye uden angst".

Uha! Man bliver nærmest beruset af testosteron-dunsten! Men derudover er pointen delvist rigtig, tror jeg: Vores forfædre var ydmyge bønder, flegmatiske handelsmænd og sømænd med mindst lige så meget hjem- som udlængsel. Og det farver helt sikkert nutidens politiske klima. Men forsvandt vores bedste krigere ud af landet for 1000 år siden, kan man undre sig over, hvor hjemstavnens helt store eksponenter for åbenhed, goderne, blev af? Hvor den intense og fordomsfrie kærlighed til såvel livet som døden, der gennemstrømmede vikingetidens hedenske trossystem - som formede såvel bondens som krigsherrens livssyn, som i høj grad ligestillede mænd og kvinder, og som tillod anlæggelsen af såvel kirker som en moske(!) i Hedeby - forsvandt hen. Hvor åndshøjden og helhedstænkningen med andre ord blev fejet hen, for er det ikke mere det - snarere end vikingernes mere grådige gung ho-mentalitet - vi mangler i dag?

Dagens opfordring herfra: Gå ud i skoven. Om du vil, så med bar overkrop. Men lad gerne øksen ligge. Nyd solen, der blinker i duggen, såvel som det edderkoppespind, duggen måske hænger i. Svøb dig ind i duften fra blomster såvel som rådnende blade. Elsk livet, som det er - uden filter! Accepter, at du på en gang er enormt lille og uendeligt vigtig. Erkend, at alt omkring dig har samme ret til at være til og udfolde sig frit, som du selv har. Og opfør dig derefter.

"Let me hear you / Make decisions / Without your television / Let me hear you speaking / Just for me // Let me see you / Stripped down to the bone" - Depeche Mode

mandag den 21. april 2008

Mandagsskribleri

Hverdag igen, hvis man kan kalde en dag, hvor et permanent solskin i maven får alt til at virke ubesværet, for en "hverdag". Er temmelig træt efter weekenden, så helt ekstraordinært vil jeg tage mig en formiddagslur. Så lover jeg til gengæld mig selv at have noget mere at sige i morgen, hæhæ.

søndag den 20. april 2008

Slaraffenland

Ja, så gik der nogle dage, hvor jeg havde hovedet helt andre steder henne end her på bloggen. Der er jo også en virkelighed, man må passe og ikke blot nøjes med at skrive om... I lighed med vejret har den været gennemlyst. Måske lader den sig bedst opsummere i sanseindtryk.

Det dunkle lys i min mors lejlighed, som for tiden er spærret af med stilladser og blå plasticnet i forbindelse med en massiv ombygning. Smilet, hun sendte mig på banegården, da jeg drog afsted dagen før hendes egentlige fødselsdagsfest for at forfølge indtil flere drømme på én gang.

En sagte skælven og kraftløshed i mine ben, mens jeg stavrede ud i lyset foran Århus Banegård for at møde den person, der havde vakt dem i mig.

To dage, der stod hen i et slør af rødvin, druer, sol, røgelse, poesi og musik, mens de tog form i os.

Suget i maven over at sige hendes navn offentligt - Pia!

Lader mig løfte op i slaraffenland af Slaraffenland: Private Cinema.

torsdag den 17. april 2008

Fem svin til Hans Otto Jørgensen!

Glæder mig over modet hos Hans Otto Jørgensen - rektor for Forfatterskolen - der i dagens udgave af Nyhedsavisen udtaler følgende til Leny Malacinski om Ungdomshus-balladen: "Bilafbrændingerne er jo ikke vold. (...) Der er ingen personskade ved det, men der er til gengæld masser af personskader ved forureningen, når man futter rundt i biler. Dét er virkelig afskyeligt. Hvorfor kalder man ikke det for vold?"

Nuvel, synes personligt, at gadebålene og bilafbrændingerne var over the top. Men har altid kunnet forstå frustrationen og afmagten bag handlingerne. Og citatet sætter på andre ledder, synes jeg, et par ting i rette perspektiv! Naturligvis ligger det allerede i luften - husk, at vi lever i et samfund, hvor ytringsfriheden nærmest kun gælder for nynazister, DF-medlemmer og Muhammed-tegnere! - at Jørgensen skal afskediges, og kender man Brian Mikkelsen ret, skal han nok også sørge for, at det sker. Åh ja, gode gamle Danmark!

Har købt ind til et større måltid, der er tiltænkt en vis person. Og pakker ellers småting ned, fordi jeg snarest efter arbejde skal til Silkeborg for at fejre mit mødrene ophavs fødselsdag. Forvent en stille weekend på denne front.

onsdag den 16. april 2008

Mellemtid

Rydder op, skriver digte, arbejder, læser korrektur, sover. Nothing much to declare except for my love...

tirsdag den 15. april 2008

Herfra hvor jeg står

En dag med løst og fast. Har været nede i byen for at købe ind til weekenden, hvor jeg får en længe ventet gæst på besøg, og skal også have lavet en del rengøring inden da. Så der er ikke alverden at berette, egentlig.

Men lidt updates kan jeg da komme med:

Hører: Lamb: Lamb (1996). I går var der en, der fik mig til at hive den ned fra reolen efter ti års lyttepause, og det var et herligt tip. Ulig så meget andet trip hop-relateret, der kom dengang, virker gruppens lydunivers - lige dele jazz, opklippede beats og dunkle stemninger - stadig meget friskt. Og så er såvel vokalerne som teksterne meget sensuelle og smukke.

Ser: Lidt på det foto, jeg i dag har taget af et graffitti på Vingårdsgade, der i mange år har fanget mig. En sovende ræv på bagsiden af et trafikskilt. Tænkte, at jeg hellere måtte få det taget, inden den enten blev malet over eller jeg flyttede væk.

Læser: Rettere genlæser Aleister Crowleys Magick in Theory and Practice. Efter flere års drift andre steder hen har jeg atter fået lyst til at spille bold op af Dyrets komplekse, men - slår det mig denne gang - givende og logiske tankesæt igen.

Er: Stormende forelsket, kan jeg lige så godt indrømme.

mandag den 14. april 2008

Nøgen jomfru

Og jo, det var en hyggelig eftermiddag i Klarup fyldt med dyb såvel som lettere tale om nyt og gammelt. Specielt kostelig - og lidt sød - var anekdoten om min åbenbart ret religiøse oldemor fra Låsby, der engang viste den lokale præst rundt i sin have, som bl.a. rummede en blomsterart ved navn nøgen jomfru. Selvfølgelig skulle han spørge til, hvad netop den hed, hvorefter hun rødmede og udbrød: "Det ka' a da it' sæj!" Mindre kosteligt var det at diskutere den mindre bølge af alvorlig sygdom i familien, der har præget foråret, men tilværelsen har jo også sine barske realiteter...

Tilbragte det meste af natten på en hotline til Odense. Og det meste af denne formiddag med. Gruer for næste telefonregning, selvom jeg har et mere end rimeligt abonnement :-)

søndag den 13. april 2008

Forår på memory lane

Tilbragte en stor del af natten i en rødglødende telefon. Nu er jeg temmelig kvæstet - as usual - og ved at vaske tøj. Og har lige formatteret mit digitalkamera. Skal ud til min faster og hendes mand i Klarup for at drikke eftermiddagskaffe og spise aftensmad.

Den konkrete anledning er min løbende slægtsforskning. Min faster har arvet en hel del flotte genstande, hvoraf den mest imponerende er et manglebræt, som min 5Xtipoldemor, Kirsten Nielsdatter Møller, fik af sin kommende gom, Jens Nielsen Træskomand fra Skorup, ved sin forlovelse i 1703! Nu skal det fotograferes, skal det!

Men det bliver også sjovt at drysse rundt i Klarup i nogle timer - tager tidligt afsted af samme grund. Kom der meget som barn, og har haft mange gode timer derude. Så dagen bliver på mange måder et trip down memory lane.

lørdag den 12. april 2008

Dada, droner og skodarkitektur

Nå, men jeg fik jo så altså bjærget mig selv op i toget til Århus - bombet, men kæk - og ankom til Jyllands hovedstad i silende regn og vandkulde (efter sigende et ukendt fænomen øst for Storebælt, men her snakkes der altså om en våd, klam type kulde, der trænger helt ind i knoglerne!). Det kunne ikke gå hurtigt nok med at finde oplæsningsstedet, og det gjorde jeg så midt i hollandske Jaap Blonks oplæsning af klassikere inden for dadaistisk digtning. Umiddelbart havde jeg ikke regnet med noget særligt i forbindelse med det programpunkt, for dada-poesi er på papiret som oftest en skæg, men noget hul oplevelse. Men Blonk havde ikke blot en formidabel mimik, som han med stor effekt brugte til at formulere pointer i teksterne - han var også bragende god til at forklare den politiske og filosofiske baggrund for de ting, han læste. Og så havde han en stemmekontrol uden lige, mens han stilsikkert banede sig vej gennem tilsyneladende uoplæselige tekster af Hugo Ball og Kurt Schwitters - såvel strubesang som buddhistisk munkemessen blev inddraget for at levendegøre fonetiske pointer. Det var ren musik, men også performance og - naturligvis - ren poesi! Købte en cd, Kontrans, hvor han folder sig ud med det norske stortalent Maja Ratkje, og den kommer eftermiddagen til at gå med at lytte sig ind på.

Men det var jo Lene Asp og Marc Kellaway, jeg var troppet op for at høre. Og de skuffede ikke. I starten stod Asps oplæsning klart og tørt frem, mens Kellaway lavede spredte anslag på en violin. Men snart opløstes ordene - der jo netop har balancen mellem nærvær og fravær som en central tematik - i messende forskydninger, effekter og bølgende lydniveauer, mens musikken bevægede sig ind i et hypnotiserende felt, der ikke befandt sig langt fra de ting, Kellaway har lavet som Exquisite Russian Brides, men havde et klart mere melodisk og sammensat snit. Og at Asp er lidt af en tusindkunstner, demonstrerede hun ved at gribe en saxofon og drone med. Fornemt!

Bagefter blev jeg læsset i en bil, der skulle transportere mig hen for at overnatte ved min Geiger-kammerat Rasmus Steffensen. Men der skulle Asp og Kellaway også sove, viste det sig. Om aftenen var der ingen, der var friske på noget, og selv var jeg så træt, at jeg faldt i søvn under en ellers ret så dejlig sms-korrespondance. Men her til morgen blev det til lange snakke om dada, pushere, racistiske taxichauffører, lydmedier etc. over dejlige pandekager. Og da jeg forlod de to performere på Aros, havde vi undervejs derned - med århusianske facader som forlæg - diskuteret os godt og grundigt vej gennem den moderne arkitektur. Ikke mindst dens fejlskud. Inspirerende selskab.

Faldt i søvn på toget hjem. Godt, at det stoppede i Aalborg!

fredag den 11. april 2008

Top class hippie shit

Lige nu er min lejlighed gennemsyret af duften af sandeltræ. Og det er den, fordi jeg i går modtog en dejlig pakke fra hippielegenden Tømrerclaus' sublime distro og pladeselskab, http://www.karma.dk/, som jeg på det varmeste vil anbefale enhver, der ikke blot er til gammel pigtråd og psych, men også genudgivet dansk postpunk og helt aktuel ny-psych. Og som bonus, når man bestiller, får man altid lige en røgelsespind med i pakken, så den stenede stemning kan sprede sig ordentligt i stuen. Nice touch.

Har i tidens løb fået flere gode sendinger derfra, men den i går var i topklasse: Den ene plade var simpelthen bedre end den anden! Mental Midgets Post Psykedelisk Stress Syndrom er en ren opvisning i beskidt, småblueset postpunk i sporet fra Before - og med en Fritz Fatal i front, der stadig synger ad helvede til, men gør det med en nerve og poesi, der stadig er lige så brændende som dengang i 80'erne. Fra 80'erne stammer også den supplerede genudgivelse af Morals And Life is..., som stadig er noget af den smukkeste og mest originale musik, der overhovedet er blevet skabt herhjemme. Sart, forfrossen og alligevel meget kraftfuld musik bygget op omkring rytmeboks, spindelvævsfine synthlinjer, en underlig fjern postpunk-guitar og ikke mindst Hanne Winterbergs lyse, sugende vokal. For sjov købte jeg så også maxien 2006 med Røde Mor, som jeg kun forventede mig høflig nostalgi af, men den er faktisk super: Klassikere som f.eks. "Lil' Johnnys Mund" spillet med et punch og en gejst, der er de færreste unge bands forundt. Og endelig røg 2000 Micrograms From Home med Dragon Tears - i realiteten en ny udgave af Spids Nøgenhat, som er et af mine all-time danske favoritbands - med i sendingen. Nuvel, helt så sublim som SN's En Mærkelig Kop Te er albummet ikke, men den trippede stemning og de gode sange er der stadig. Kan man overhovedet lide psych i nogen afskygning, er det en plade, man skal have!

Tilbragte en pæn del af aftenen og natten i går med at lytte mig igennem disse herligheder. Og føre en potentielt - vi får se - livsændrende samtale over nettet. Har kun fået tre timers søvn, og i aften skal jeg omsider til Århus for at høre Lene Asp og Marc Kellaway. Det kommer til at trække tænder ud...

Men et godt døgn med højt til loftet har det så absolut været.

torsdag den 10. april 2008

...

Det sker af og til, at de væsentlige udviklinger i ens liv finder sted på planer, man hverken er rede til at dele eller forklare. Sådan har de seneste dage formet sig for mit vedkommende, og i dag gider jeg såmænd ikke engang at snakke udenom.

Så det lader jeg være med.

Men en god dag til alle. Det har jeg.

onsdag den 9. april 2008

Aalborg on my mind

Det er ikke hver dag, jeg bemærker det, men jeg gjorde det i dag - på vej ned i byen med bussen for at ordne et par bankforretninger. Aalborg er et uudsigeligt smukt sted. Specielt i år, hvor meget af det gamle - fra Nordkraft til Dansk Eternit - henligger i en vidunderligt ruinøs tilstand, der står skarpt i kontrast til den blanke fjord og træerne, der hurtigt grønnes. Byens skønhed ligger - og har gjort det i min tid heroppe - i det djævelske, men dynamiske spil mellem idyl og forfald. I blandingen af et godt, frugtbart site og hensynsløs industri. Og nu, hvor industrien endda pæres ned, er spillet maksimeret, så de små hår står op på armene.

Men der er tidstypiske varehuse, rekreative områder, prestigelejligheder og blæreprojekter á la Musikkens Hus på vej på havnen, og rundt omkring skiftes de gamle, tilrøgede beverdinger ud med livsstilscaféer. Byen har kun en stakket frist - så er den lige så kønsløs og poesiforladt som visse dele af Århus Midtby. Mere Lene Siel end Ejersbos Nordkraft. Skam få de ansvarlige!

tirsdag den 8. april 2008

Verdens undergang revisited

Dagens nyhed må vel nærmest være, at enden er nær. I hvert fald ifølge visse kritikere af en gruppe videnskabsfolk i schweiziske CERN, der i maj vil påbegynde forsøg i en tunnel, Large Hadron Collider, hvor de speeder partikler op til en hastighed, der er tæt på lysets. Når de så ramler ind i hinanden, er der tilsyneladende en reel risiko for, at der vil opstå bittesmå sorte huller, som, hvis vi er uheldige, opsluger hele kloden. Den etablerede videnskab er fuldt ud overbevist om, at evt. sorte småhuller vil gå i sig selv, før de når at stabilisere sig, men et par kritikere, som - i øvrigt lig mig selv - læner sig op af kaosteorien, har lagt sag an for at få forsøget stoppet. De mener, at der er lidt for mange ubekendte i ligningen.

Det er der sikkert også. Personligt er jeg nu ikke så nervøs for forsøget, for den partikelmasse, der benyttes, er, så vidt jeg ved, temmelig spredt. Det bekymrende er bare, at man i det hele taget er villig til at løbe selv en mikroskopisk risiko for så katastrofalt et udfald. Det er dog ikke første gang... Da den første prøvesprængning af en atombombe fandt sted i 40'erne, vidste man reelt ikke, om kernereaktionen ville blive lokal eller global - i princippet universel. Alligevel var der folk - såkaldt ansvarlige folk - der var villige til at tage chancen.

Hvad kan man sige? Vel kun det samme som de gamle romere: Homo homini lupus!

mandag den 7. april 2008

Fragmenter af en dagbog

Stadig noget bleg efter weekendens udskejelser. Jeg er sgu blevet for gammel til at blæse igennem på det niveau. Nej, stik mig en stearinbelyst middag med rødvin og dejligt feminint selskab...

Fik set sidste afsnit af Album, som jeg har fulgt med i over de seneste uger. Ikke skidt, men alligevel synes jeg, at historien virkede lidt uforløst. Fik ikke helt det, jeg kom efter - hvad det end var. Men ingen tvivl om, at Hella Joof med tiden kan udvikle sig til en stærk instruktør. Over enkelte scener var afsnittet - såvel som serien generelt - virkelig gribende.

Vågnede op til rim på græsset. Ikke det, jeg har mest lyst til at se lige nu. Men fuglene sang løs, som gjaldt det livet - det gør det vel også - så jeg vover alligevel det ene øje og holder fast i forårsfornemmelserne...

søndag den 6. april 2008

Gorilla Angreb

Hm, men kan dog definitivt konstatere, at Gorilla Angreb, der desværre er opløst nu, levede op til deres ry som landets bedste punkband. Gorilla Angreb - en opsamling på Hjernespind af alt muligt løsøre - har alt det, der efter min mening skal til: Rå produktion, fede, men enkle melodier og politiske tekster med lige dele vrede, poesi og selverkendelse. Smukt! Og så havde Mai den stærkeste stemme: Piget, men kraftfuld. Dagens anbefaling.

Woah...

Det viste sig så, at Louise-pigen havde (heldigvis forbigående) hjertesorg og gerne ville drikke sig i hegnet. Så vi endte i byen, hvor vi tankede op på liflige beverdinger som Rock Caféen, Rock Nielsen, Giraffen, Robin og Musikkælderen. Det var sådan set det - frem mod hegnet med 180 i timen! Og da natten sluttede ved sekstiden her til morgen, havde jeg forlængst ramt det. Av, mit æg! Men Louise var blevet adskillige grader gladere, og så var aftenen i hvert fald ikke spildt.

Føler mig naturligt nok meget mat i dag. Det bliver næppe denne søndag, jeg formulerer afløseren til relativitetsteorien. Men mindre kan også gøre det ind imellem. Ved sgu efterhånden ikke, hvor jeg skal gøre af alle de Nobelpriser :-)

lørdag den 5. april 2008

Sat

Trods alle gode intentioner blev det - igen! - alt for sent i går aftes. Det frustrerer mig til stadighed, at døgnet ikke har 48 timer, og at man har det der skide søvnbehov. Og ikke mindst: At det er weekenden - ikke arbejdsugen - der varer to dage. Min fritid er virkelig en heltidsbeskæftigelse. Ikke, at jeg er doven. Det væsentlige i mit liv sker bare alle andre steder end der, hvor jeg henter lønnen. Men "join the fucking club", som Denis Leary ville udtrykke det...

Men igen: En stille dag linet op. Oprydning forude. Måske en anmeldelse. Og i aften besøg af min ex Louise, som jeg ikke har set i en rum tid. Et rart, men ikke ophidsende program.

Hæhæ, nogle dage er man bare sat!

fredag den 4. april 2008

Gamle mænd i nye roller

Kom for skade at sige i går, at jeg skulle se duoen Lene Asp og Marc Kellaway i aften. Hm, længe leve malerhjernen. Det er først næste fredag, man kan opleve denne sikkert sublime blanding af lyrik og nysgerrige toner - samt flere andre navne - på Musikcaféen i Århus fra 19:30 under Lyd + Litteratur # 6. Og måske få sig en stille med undertegnede. Og selvom der er flere interessante bands i Aalborg i aften, har jeg valgt at få indhentet en masse forsømt nattesøvn i stedet.

MEN apropos hr. Kellaway, som jeg gennem flere år har syntes var et af de mest spændende navne i ny, dansk musik, har han slået pjalterne sammen med en af mine gamle bekendte heroppe fra 9000: Martin Tristan Andersen, der i sin tid tæmmede spaden - well, en meget mismodig en af slagsen, skal det retfærdigvis siges - i Tritonus, som om nogen var heltene i det lokale undergrundsmiljø i 90'erne, og som nu gør det samme i det københavnske opfølgerband Into Rust. Men nu lufter han altså også strengene til lyden af Kellaways elektronik og bizarre indfald i Flowers of Yes!, som har uploadet en række dystre, meget billedskabende instrumentalnumre her: www.myspace.com/flowersofyes. Særdeles lovende!

Og så er der en anden gammel drinking buddy fra universitetstiden, der - noget uventet, men jeg elsker overraskelser! - har foldet sig ambitiøst ud som musiker. Det drejer sig om Søren Damm - i øvrigt manden bag romaner som Melodrama og Finland - som har ladet sin gamle kærlighed til Tom Kristensen udmønte sig i en række lavmælte, men meget flotte tolkninger af digte som "Ateisten" og "Den Blinde". De kan også findes på Myspace: www.myspace.com/sorendamm. Giv dem et lyt.

torsdag den 3. april 2008

Famous first words...

...eller noget i den retning. Ja, så fik jeg, efter at have overvejet relevansen længe, en blog. Om den får læsere... Tja, hvem ved? Det er vel bare endnu en sonde, jeg har lyst til at sende ud i verden lige nu.

Kunne komme med en masse baggrundsinformation, men da sidens første - og måske eneste - brugere må formodes at være folk, der kender mig i forvejen, vil jeg simpelthen starte med dagens detaljer:

Læser:

Andy Warhol: Dagbøger. Er imponeret over hvor meget, han egentlig får sagt gennem dybt banale registreringer af besøg på natklubber, dage i atelieret, umiddelbart indholdsløs selskabelighed.

Hører:

Mnotro: Mixtape. Ved ikke helt hvordan, jeg skal forholde mig til det, men en original sammenstykning af fragmenter fra Sigur Rós til Prefuse 73 er det...

Ser:

Kirsten Klein: Det Evige Nu. Normalt er jeg ikke typen, der falder bagover pga. fotografisk kunst. Man Ray var vist den sidste, der virkelig fortryllede. Men Klein rammer dybt. Hun kan fryse en bølge, kærtegne en dråbe dug i et spindelvæv med linsen, forvandle vand til lava. Lamslående smukt! Vil elske den bog i evigheder!

Føler:

Sig forventningsfuld på en god, løs måde.

Tænker:

På nye, drastiske veje frem i livet.

Skal:

Skure gulve i morgen.

Må:

Til Århus i morgen for at høre Asp og Kellaway på Musikcaféen.

Er:

Træt, men optimistisk.